Nyhedsarkiv 2006

Opdateret
2/2-07

Tilbage til nyhedsarkivets forside.

NSU Open (31/12-06)
  - Sidste chance for tilmelding
Kort nyt (21/12-06)
  - Viking Cup
  - Klubbens historie
  - Stormesterremis
  - NSU Open
Daniel stadig aktiv (19/12-06)
NSU Open 2007 (17/12-06)
FsS 1-Birkerød 1 3½-4½ (12/12-06)
Daniel vandt KM i lyn (11/12-06)
Svogerslev Weekend EMT, 4.+ 5. runde (4/12-06)
Svogerslev Weekend EMT, 2.+ 3. runde (3/12-06)
Svogerslev Weekend EMT (2/12-06)
Lidt af hvert (2/12-06)
Ølstykke/Stenløse 1-FsS 2 6-2 (4/12-06)
Allerød 3-FsS 1 2-6 (27/11-06)
Svogerslev Weekend EMT (25/11-06)
  - Daniel og Stefano deltager.
Hurtigskak (24/11-06)
- Daniel vandt.
Kort nyt (22/11-06)
Hurtigskak (17/11-06)
  - 5. og 6. runde.
FsS 2-Helsingør 3 4-4 (10/11-06)
Topdanmark sponsorerer Viking Cup (8/11-06)
FsS 1-Hørsholm 1 5-3 (8/11-06)
Junior Amtsmesterskabet (7/11-06)
Lidt om naboklubberne (6/11-06)
Hurtigskak (3/11-06)
  - 3. og 4. runde.
Taastrup Quick Weekend IV (29/10-06)
Hurtigskak (27/10-06)
  - 1. og 2. runde.
Skakken på Frederiksberg holder flyttedag (24/10-06)
Ændring i holdturneringen (24/10-06)
Øbro's 70 års jubilæumsturnering (22/10-06)
  - Formanden er med.
Danske Bank EMT (24/10-06)
  - Daniel igen.
"Spil når du vil" (13/10-06)
  - 7. runde.
1. Olufsborg Open (9/10-06)
Kort nyt (6/10-06)
"Spil når du vil" (6/10-06)
  - 6. runde.
"Spil når du vil" (29/9-06)
  - 5. runde.
"Spil når du vil" er aflyst d. 21/9 (18/9-06)
"Spil når du vil" (15/9-06)
  - 4. runde.
"Spil når du vil" (8/9-06)
  - 3. runde.
Daniel i Barcelona (4/9-06)
"Spil når du vil" (1/9-06)
  - 2. runde er spillet.
Simultan i Hillerød (30/8-06)
NATO-skak (28/8-06)
  - René scorede 4/7.
"Spil når du vil" (25/8-06)
  - 1. runde er spillet.
"Spil når du vil" EMT (18/8-06)
(Vice)klubmestersimultan (18/8-06)
KM omkamp (16/8-06)
Foredrag og simultan med Davor Palo (14/8-06)
Fistlar på ICC (14/8-06)
Skak på Torvet (12/8-06)
FsS'ere i udlandet (12/8-06)
  - René deltager i NATO skak
  - Daniel i Barcelona
Kenneth Haagensen klubmester (10/8-06)
  - 1½-½ sejr i omkamp mod Per Lund.
Generalforsamling 2006 (10/8-06)
Sponsor til skakklubben (5/8-06)
Politiken Cup (31/7-06)
  - Daniel sluttede på 4/9.
Vesterhavsturneringen (19/7-06)
  - Daniel scorede 5/9.
  - Se alle Daniels partier.
Spam og gæstebog (12/7-06)
Daniel sommeraktiv (15/6-06)
Pokalfinalen (4/6-06)
Herlev Forår (1/6-06)
Lukket d. 1. juni (28/5-06)
Kronborgturneringen (28/5-06)
ASK Knock-Out 2006 (28/5-06)
Daniel forårsaktiv (23/5-06)
KM + lukket i aften (18/5-06)
Kvalifikation til pokalfinalestævnet (6/5-06)
Klubben er lukket d. 4. maj (27/4-06)
Holdskakreferater (27/4-06)
Kort nyt (27/4-06)
  - Pokalturneringen
  - Daniel superaktiv
Ny computer (21/4-06)
KM 7. runde (21/4-06)
  - Det trækker op til omkamp.
Sune Berg Hansen vandt DM (18/4-06)
KM, Opsamling (7/4-06)
Sommer og sol... (6/4-06)
Thomas A spiller i Skovlunde (6/4-06)
  - Nederlag i de to første runder.
  - Endelig på tavlen.
Kort nyt (2/4-06)
  - Daniel aktiv
  - Oprykningen glippede for Malmø AS med Henrik på holdet.
KM, Opsamling (31/3-06)
  - Per og Lars vandt.
KM, Opsamling (24/3-06)
  - Daniel vandt lynsejr over Finn L.
Endelig en sejr til Henrik (24/3-06)
2. holdet tabte 4½-3½ til Allerød 4 (24/3-06)
  - 7. plads i B-rækken.
1. holdet vandt 4½-3½ over Roskilde 2 (21/3-06)
  - 5. plads og vi bliver i Mesterrækken.
Helsinge vandt DM for 6. gang i træk. (19/3-06)
KM 6. runde (17/3-06)
  - Per og Kenneth trækker fra feltet.
Gæstebog (13/3-06)
1. holdet spillede 4-4 mod Bornholm 1 (13/3-06)
1. holdet spillede 4-4 mod Ålsgårde 1 (13/3-06)
2. holdet tabte 6½-1½ til Hørsholm 2 (10/3-06)
Kort nyt (5/3-06)
KM 5. runde (3/3-06)
  - Kenneth tager føringen.
Formanden klubmester i Gladsaxe (1/3-06)
  - 102 ekstra ratingpoints!
Daniel i Svogerslev (28/2-06)
KM, Opsamling (24/2-06)
Viking Cup i avisen (24/2-06)
Kort nyt (20/2-06)
  - DM i Ålborg
  - Kasparov sætter Magnus Carlsen på plads
2. holdet tabte 4½-3½ til Hillerød 4 (20/2-06)
Viking Cup 2006 blev vundet af Adnan Raljevic (20/2-06)
  - 48 deltagere.
Viking Cup 2006 (18/2-06)
  - Stadig åbent for eftertilmeldinger.
  - Pt. 50 deltagere.
Åbent Hus (11/2-06)
KM, Opsamling (10/2-06)
  - Daniel vandt over Thomas A
1. holdet tabte 6-2 til Hillerød 2 (6/2-06)
Visning af billedfiler (3/2-06)
KM 4. runde (3/2-06)
  - Overraskende nederlag til klubmesteren.
Bornholmskamp aflyst igen! (30/1-06)
  - Malmö tur-retur
  - Kampen spilles i stedet d. 11/3
Valdemar alene i front i KM (27/1-06)
Viking Cup 2006 (27/1-06)
  - De første tilmeldinger er kommet.
Henrik klubbens ny remiskonge? (24/1-06)
  - 4 holdskakremiser i denne sæson.
Daniels partier fra Hastings kongressen (24/1-06)
Juniorfolder (24/1-06)
KM 2006, Opsamling (20/1-06)
2. holdet vandt 5-3 over Solrød 2 (20/1-06)
1. holdet vandt 6½-1½ over Fredensborg 1 (16/1-06)
KM 2006, 2. runde (13/1-06)
Viking Cup 2006 (11/1-06)
Besøgsstatistik (10/1-06)
KM 2006 er i gang (8/1-06)
NSU Open 2006 (8/1-06)
  - 4 deltagere fra FsS.
  - Bendt og Thomas L fik 2. præmier.
Daniel i Hastings (7/1-06)



NSU Open:

I dag er sidste chance for tilmelding til NSU Open. Ud over Bendt er Stefano også tilmeldt, så det bliver spændende at se hvordan de to klarer sig.

Se de tilmeldte her.

Se indbydelsen her.

PS: Godt nytår til alle besøgende på denne hjemmeside.

31/12-06
Webmaster

Kort nyt:

Viking Cup:
Så er indbydelsen til Viking Cup 2007 lagt på nettet. Det foregår søndag d. 25. februar, og den første tilmelding er allerede kommet i hus.

Klubbens historie:
Der er jo kun godt 2 år til klubben fylder 100 år, og klubbens bestyrelse er allerede begyndt at varme op til jubilæet. Undertegnede har blandt andet dykket ned i arkiverne og samlet informationer om hvem, der har siddet i bestyrelsen gennem tiden.
Se mere på historiesiden.

Stormesterremis:
Selv om vi i de seneste par år har måtte afgive nogle medlemmer til midt- og sydsjællandske klubber, så betyder det ikke at vi ikke stadig holder lidt øje med hvordan de klarer sig ved skakbrættet. Steen Bjørn er således i gang med at høste ratingpoints i Næstved Skakklub, og samtidigt har han også præsteret at klare remis mod GM Lars Bo Hansen i en simultan.
Godt gået Steen, og vi ses til Viking Cup!

NSU Open:
Indtil videre er Bendt den eneste fra FsS, der er tilmeldt. Skal vi ikke have nogle flere repræsentanter?

21/12-06
Webmaster

Daniel stadig aktiv:

Så er der "nyt" fra Daniels rundtur til diverse skakturneringer. "Nyheden" er nu ret gammel da turneringen er sluttet for ca. 1½ måneds tid siden, men webmasteren er først i dag blevet gjort opmærksom på det:
Daniel har deltaget i K41 efterårs EMT, og har scoret 3/7, hvilket gav en beskeden 8.-10. plads i Mesterklassen samt en mindre ratingfremgang.
Se resultater her.

Så er det også snart tid til at Daniel skal deltage i en open i den ungarske by Kecskemet. Det foregår 5.-13. januar, men det har desværre været umuligt at finde yderligere oplysninger om turneringen. Vi må bare håbe på en runderapport fra Daniel undervejs.

19/12-06
Webmaster

NSU Open:

NSU Open afvikles d. 5.-7. januar 2007 i Hillerød, og tilmeldingerne er så småt begyndt at løbe ind. Bendt er blandt dem, der allerede er tilmeldt, men mon ikke at der kommer flere deltagere fra FsS.

17/12-06
Webmaster

FsS 1-Birkerød 1 3½-4½:

1. holdet måtte ned i topkampen mod Birkerød.

Thomas og Per vandt.
René, Scheuer og René spillede remis.
Daniel, Finn L og Lars tabte.

Se referatet her

Birkerød har lagt partierne på deres hjemmeside.
Se dem her.

12/12-06
Webmaster

Daniel vandt KM i lyn:



På forhånd var favoritterne den regerende mester Kenneth samt de tidligere mestre Daniel, Per og Henrik, mens undertegnede også kunne gøre sig håb om at blande sig.

Kenneth var tydeligvis lidt rusten og kom aldrig for alvor i nærheden af et titelforsvar. Per faldt også fra, da han satte en gevinststilling over styr imod Daniel. Per nåede dog at sætte sit præg på begivenhederne ved at tage en lidt heldig halv fra Henrik, der kom til at mangle det halve point til sidst. Imens tromlede Daniel derudaf, og slog bl.a. undertegnede, der ellers havde vundet alt indtil da. Jeg fik bl.a. ram på Henrik, der dermed stort set var ude af kampen om mesterskabet, men han havde dog moral nok til at slå Daniel i næstsidste runde, så Daniel og jeg førte med 9/10, mens Henrik havde 8½/10. Daniel sluttede af med en komfortabel sejr over Finn, mens jeg besejrede Kenneth, der ellers før har ødelagt det for mig i sidste runde. Henrik måtte nøjes med at konstatere at 9½/11 kun var nok til en 3. plads.

Så skulle jeg møde Daniel i omkamp. Jeg vandt det første parti med hvid, da Daniel fik spillet helt galt i slutspillet. Til gengæld var Daniel sikkerheden selv i andet parti og udlignede til 1-1. Så skulle der spilles "sudden death". Jeg trak hvid og fik 6 minutter til at vinde, mens Daniel med 5 minutter kunne nøjes med remis. Undervejs var jeg en hel officer nede, for derefter at vinde den tilbage. Tårnslutspillet var dog helt lige og til sidst var der kun konger og et sæt tårne tilbage, og der var ikke meget mening i at fortsætte gevinstforsøgene. Tillykke til Daniel med endnu et KM i lyn, som han efterhånden har en håndfuld af.

Resultatskema

11/12-06
Webmaster

Svogerslev Weekend EMT 4.+ 5. runde:

Sidste runderapport fra Svogerslev:

De to sidste runder af Svogerslev Weekend EMT gik ikke stille af. Daniel tabte sit første parti og var ærgelig over det. Men lykken vendte, og Daniel sejrede let i sit andet parti. Og så var Daniel glad igen. Med 2,5 af 5 nåede Daniel sin forventede score, og lidt til.

Jeg selv lagde hårdt ud med hvid mod ratingfavoritten i min gruppe, som hidtil havde vundet 3 på stribe. Vi kom ud i et interessant parti, hvor jeg ifølge min modstander stod bedst i hele partiet, før jeg i slutningen kom bagud med 2 bønder, da jeg satsede på et risikabelt angreb. Jeg formåede dog at spille kløgtigere end min modstander, og fremtvang en teknisk remis. Så tilbød min modstander forståeligt nok at slutte fred, og jeg accepterede ganske tilfreds med min indsats, særligt at jeg havde formået at fremtvinge remis, når nu min angrebsidé fejlede. I mit sidste parti, afbyttede jeg og min modstander for fulde gardiner, indtil vi nåede et slutspil hvor jeg havde en ganske lovende stilling. Men jeg spillede ukorrekt og modstanderen trængte ind i min stilling med sine tårne. Nu kæmpede jeg det bedste jeg havde lært, men skaden var sket og min modstanders sikre og præcise slutspilsteknik tog pusten ud af mine sidste krampetrækninger, til jeg bukkede (i en tabt stilling) og tillod min modstander at forvandle en bonde til en dronning. Med 1,5 af 5, og en forventet score på næsten 3, må jeg påregne et pænt ratingtab. Jeg fik en lektion i turneringsskak af nogle meget dygtige og rutinerede spillere, og må tage ved lære af det.

Jeg kan meget varmt anbefale turneringsskak, specielt weekend EMT'er, hvor man spiller intensiv skak. Man lærer utroligt meget af det, samtidig med at man bliver mere rutineret i kunsten at spille skak hvor det ikke blot er skakteknik, men også psykologi, udholdenhed, og det at have nerverne i orden, som bliver trænet. Ros til arrangørerne af Svogerslev Weekend EMT, og Svogerslev skakklub, for et godt arrangement. På gensyn næste år!

4/12-06
Stefano Sias

Svogerslev Weekend EMT 2.+ 3. runde:

Runderapport 2:

Begge Daniels partier endte remis, og det var Daniel bestemt ikke tilfreds med. Men han kan nå det endnu, - med lidt held og to vundne partier imorgen. Jeg selv spillede noget nær det morsomste skak der længe var set. I første parti, hvor jeg spillede Nimzo-Larsen (b3), kom jeg lynhurtigt på hælene, og mistede en bonde. Så lavede modstanderen en kæmpebuk, og mistede en springer, hvorefter der ikke gik lang tid før han tilbød remis. Jeg afslog, og bukkede med det samme, og modstanderen fik fluks sin officer igen. Nu bølgede det så frem og tilbage, indtil jeg til slut vandt på tid, eet træk før mat, i en stilling med konge og tårn mod konge. Et noget heldigt point, og som min modstander med et smil bemærkede efter partiet, - så kunne vi have spillet terninger om resultatet allerede før starten og så sparet en masse tid, - hvilket jeg for så vidt måtte give ham ret i. Han lovede mig at gemme partiet, så han i ny og næ kunne tage det frem når der var brug for et godt grin.

I mit andet parti, forsøgte jeg at spille positionelt og "Bent Larsen-agtigt", bemærk "forsøgte". Min modstander stillede sig op med sine officerer og forberedte et voldsomt angreb. Men før han kunne nå at sætte det ind, bukkede jeg fælt, og takke straks af, lige efter at have udført mit træk. Truslen var en ren familieskak, og jeg så ingen idé i at spille videre uden min dronning. Magen til skakblindhed skal man lede længe efter. Alt i alt en fornøjelig dag, hvor alle var søde og rare, og stemningen god. Nu er der to runder tilbage. Forhåbentlig med mindeværdig skak, uden alt for mange bommerter.

3/12-06
Stefano Sias

Svogerslev Weekend EMT:

Så fik webmasteren den første runderapport fra Stefano:

Ca. 30 deltagere, inkl. et dusin juniorer, - og ifølge Daniel flere stærke i mesterklassen. Daniel spillede selv mod en stærk modstander (+2000). Han kom godt ud af åbningen (engelsk som sædvanlig) mens modstanderen stod næstbedst, men Daniel formåede ikke at udnytte det, og spillet endte remis.
Jeg spillede mod en "stærk" 1350'er, og kom okay ud af åbningen (modtaget dronninggambit). På et tidspunkt havde modstanderen lukket sit ene tårn inde, og jeg forsøgte at udnytte det, men fejlede. Modstanderen lavede da et stærkt træk, - jeg forsøgte en kombination derefter, som jeg regnede med ville vinde en bonde, - men i stedet fik jeg en løber gaffel på en springer og et tårn. Modstanderen lavede en fejl og jeg kom "heldigt" derfra "blot" en bonde nede. Men slutspillet med ensfarvede løbere, konge og hhv. 6 og 5 bønder kunne jeg ikke holde. Jeg gav op få træk fra mat, endnu en bonde nede. Men et godt parti, og jeg var tilfreds med min egen indsats i det store hele. Nu venter 4 spændende runder.

2/12-06
Stefano Sias

Lidt af hvert:

Imens vi venter på en rapport fra vores helte der bravt har begivet sig ud for at besejre alle skakspillere i Svogerslev og omegn, så lad os tage et par skaklinks:

Dopingtest i skak:
Pas på hvor meget kaffe du drikker under et skakparti. Se mere her.

Klubmester i Asker:
De færre af denne sides læsere kender næppe meget til Asker Schakklubb i Norge, men ikke desto mindre er vores 1. bræt René O. Nielsen tidligere klubmester i den klub. Det er endda lykkedes at grave et link frem som bevis: Klubbmesterskapet 1996

Man vs. Machine:
Nåh, ja, og så er der en russer, der har taget kampen op mod en lommecomputer. Ud over menneskehedens fremtidige eksistens, så spilles der vist nok om en mindre kalmykisk landejendom og tre flasker vodka.
Følg med her.
PS: Maskinen fører 2½-1½ efter 4 ud af i alt 6 partier.

2/12-06
Webmaster

Ølstykke/Stenløse 2-FsS 2 6-2:

2. holdet fik helt som forventet klø af Ølstykke-Stenløse.

Finn L vandt.
Valdemar og Stefano spillede remis.
Svend Åge, Bendt, Verner, Aage og Thomas A tabte.

Se referatet her

4/12-06
Webmaster

Allerød 3-FsS 1 2-6:

Trods storsejren var resultatet lidt under vores forventede score, men faktisk var vi lidt heldige i flere partier.

Thomas, Daniel, Per, Finn H og Stefano vandt.
Henrik og Lars spillede remis.
René tabte.

Se referatet her

Her kan Finn's og Stefano's fine gevinster på hhv. 7. og 8. bræt gennemspilles.

27/11-06
Webmaster

Svogerslev Weekend EMT:

Svogerslev skakklub arrangerer en EMT i weekenden 1.-3. december. Ifølge rygterne er både Daniel (surprise!) og Stefano tilmeldt. Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 28. november.

Indbydelsen kan ses på Svogerslev Skakklubs hjemmeside. (Se under "Turneringer")

25/11-06
Webmaster

Hurtigskak:

Hurtigskakturneringen er nu spillet færdig, og det blev til den ventede sejr til Daniel, der sluttede af med et par sikre sejre til sidst. Finn H og Valdemar tog sig af de øvrige gruppesejre, der tæller med i den samlede sæsonstilling, og Finn fik oveni en bonus for største ratingfremgang.

Stillingen.

24/11-06
Webmaster

Kort nyt:

Holdskak i Malmø:
Som nævnt flere gange her på siden, så spiller Henrik med i den svenske holdturnering for Team Malmø, der er et fælleshold mellem to af klubberne i Malmø. Holdet spiller i 1. division, der er den næstbedste række i Sverige. Indtil videre er det gået godt for Malmø, trods lidt sløj start for Henrik.
I første runde blev det til en lidt heldig 4½-3½ sejr over Helsingborg (Bemærk at i Sverige tæller matchpoint før brætpoint). Henrik bidrog med en remis efter et spændende parti.
Derefter blev det til en ventet 6-2 sejr over et noget svagere Limhamn-hold. Henrik må dog være noget utilfreds over at tabe til en klart underratet pige (!?!), efter et uskønt parti med en masse overseelser. Bl.a. missede han en evig skak til sidst i partiet.

Stillingen i den svenske holdturnering.
Klik på "1 Södra" nederst på siden for at finde Malmø's resultater.

Formandens titelforsvar:
Undertegnede forsøger at forsvare det klubmesterskab, som jeg vandt i Gladsaxe Skakforening i sidste sæson. Indtil videre er det dog ikke gået alt for godt. Først blev det til en remis i et parti hvor begge parter havde deres chancer. I andet parti stod jeg klart til gevinst, men glemte at snøre sækken, og endte i stedet med et slutspil i underkanten. Da jeg havde fået afviklet til død remis lykkedes det mig at sætte et tårn i slag i stedet for bare at tage remis ved at snuppe den sidste bonde.

Øbro's åbne klubmesterskab:
Daniel deltager i Øbro's åbne klubmesterskab. Selv om han er lavestratet i den øverste gruppe, så må 2/8 være noget skuffende for ham.

Stillingen

22/11-06
Webmaster

Hurtigskak:

Så er 5. og 6. runde af hurtigskakken spillet, men der resterer endnu 2 runder. Daniel måtte efter 5 sejre i træk se sig besejret af Lundini, der på ufattelig vis kæmpede sig tilbage fra en tabt stilling. Daniel fører dog stadig turneringen og han har desuden mødt hele toppen, så mon ikke at han tager den samlede sejr alligevel.

Stillingen.

17/11-06
Webmaster

FsS 2-Helsingør 3 4-4:

Uafgjort var et rigtigt godt resultat for 2. holdet, der var klart underratet i kampen mod Helsingør. Med lidt mere held havde sejren endda været inden for rækkevidde, men 4-4 er bestemt et godkendt resultat.

Valdemar og Verner vandt.
Stefano, Bendt, Aage og Thomas A spillede remis.
Finn L og Finn H tabte.

Se referatet her

10/11-06
Webmaster

Topdanmark sponsorerer Viking Cup:

Som tidligere nævnt her på siden (se nyheden her), så har klubbens bestyrelse arbejdet på at finde en sponsor til Viking Cup, så vi kan udlove fine præmier i Mesterklassen, og dermed tiltrække nogle stærke spillere.
Bestyrelsens arbejde har nu båret frugt, idet Topdanmark velvilligt har doneret 3000 kr., som vi nu kan garantere som 1. præmie i Mesterklassen.

Frederikssund Skakklub takker mange gange for det flotte sponsorat, og vi glæder os til forhåbentligt at se rigtigt mange deltagere ved Viking Cup 2007, der spilles på Elværket den 25. februar.

8/11-06
Webmaster

FsS 1-Hørsholm 1 5-3:

1. holdet startede med en rigtig god sejr over Hørsholm, så der er håb om at vi kan slippe for den sædvanlige nedrykningsfare i denne sæson.

Henrik, Daniel, Per og Finn L vandt.
Thomas og Lars spillede remis.
René og Kenneth tabte.

Se referatet her

8/11-06
Webmaster

Junior Amtsmesterskabet:



Frederikssund Skakklub vil gerne benytte lejligheden til at takke alle deltagere, juniorledere m.fl., der mødte op på Elværket i lørdags, og vi håber at alle havde en god dag med masser af spændende skakpartier.
Tillykke til de seks amtsmestre og de seks 2'ere, der nu skal en tur til Odense for at spille med ved junior-DM.

Se resultater her

Billeder fra turneringen

Billeder fra præmieoverrækkelsen

Se også:
Allerøds juniorside

7/11-06
Webmaster

Lidt om naboklubberne:

Webmasteren har opdaget at vores naboklub Ølstykke-Stenløse har fået oprettet en hjemmeside:
Link til hjemmesiden.

Undertegnede vil også benytte lejligheden til at rose en anden af naboklubberne Frederiksværk, som har givet deres hjemmeside et nydeligt facelift i forhold til et lidt mere skrabet design i starten.
Link til hjemmesiden.

6/11-06
Webmaster

Hurtigskak:

3. og 4. runde af hurtigskakken er spillet, og allerede nu ligner Daniel en sikker vinder. Selv om man ikke har været med i de første runder, så kan man stadig nå at være med.

Stillingen.

3/11-06
Webmaster

Taastrup Quick Weekend IV:

Daniel er med i Taastrup Quick Weekend IV. Denne gang er han højest ratet, så med en forventet score på 3,45, så skal der points på tavlen for at holde ratingtallet, der pt. er kommet op på 1990.

Det blev til hæderlige 3/5 og en udelt 2. plads. Desværre også 13 tabte ratingpoints.

Runde Mod Rating ELO Farve Resultat
1 Rasmus Agertoft Hansen, Hvidovre 1889 - H 1
2 Ebbe Strøm, Taastrup 1735 - S ½
3 Mark Strange Hartsteen, Amager 1745 1968 H 1
4 Martin Lee Lauritsen, Taastrup 1986 2068 H 0
5 Preben Andersen, Borgen 1843 2025 S ½

Stillingen.

29/10-06
Webmaster

Hurtigskak:

1. og 2. runde af hurtigskakken er spillet. Selv om man ikke har været med i de første runder, så kan man stadig nå at være med.

Stillingen.

27/10-06
Webmaster

Skakken på Frederiksberg holder flyttedag:

Fra Frederiksberg Skakforenings formand er følgende modtaget:

Efter 35 år flytter Frederiksberg Skakforening af 1920 fra Italienssalen, H.C. Ørstedsvej 19a. Foreningen bliver dog i pensionistcenteret, idet skakken fremover spilles i forhuset.

Flytningen fejres tirsdag d. 31. oktober kl. 20:00 med åbningsreception i de nye lokaler. Til receptionen byder Frederiksberg Skakforening på et glas, og Frederiksbergs næstbedste spiller Dan Andersen gennemgår højdepunkter fra den nyeligt afholdte VM-match mellem Kramnik og Topalov.

Alle interesserede er meget velkomne til receptionen!

Spørgsmål om receptionen og Foreningen til

Formand Frode Benedikt Nielsen
33 24 65 84

24/10-06
Webmaster

Ændring i holdturneringen:

Der er en enkelt ændring i det netop udsendte sæsonprogram, idet Hørsholm 1 og Hillerød 2 bytter plads i Mesterrækken. Derfor starter 1. holdet hjemme imod Hørsholm og slutter holdkampene med at møde Hillerød 2. Ændringen betyder dog ingen ændringer mht. hvornår holdet skal spille hhv. ude og hjemme.

24/10-06
Webmaster

Øbro's 70 års jubilæumsturnering:

36 deltagere stiller op i Øbro's jubilæumsturnering - heriblandt undertegnede, der på snedig vis har tilegnet sig et ELO-tal på 2109, som giver en seedning som nr. 20 i feltet. (Er det nu at ratinggrisen skal slagtes? :-) ).

Der blev spillet 9 runder schweizer fra 14. til 22. oktober. Det gik således:

1. runde: Jeg havde "fornøjelsen" af at møde feltets eneste GM. Som ventet fik jeg klø, men at jeg allerede bukker en bonde væk i 9. træk er lidt skuffende, for han burde have fået mere modstand. I det mindste virkede live-dækningen af topbrætterne ikke, så jeg slap for at få partiet vist live på nettet.

2. runde: Lettere modstander, men samme resultat. Desværre var det mig, der lavede den første fejl i et rigtigt kompliceret og spændende parti, og min modstander spillede stærkt og gav mig ikke chancen for at fuske mig tilbage i partiet.

3. runde: Sort imod en af de mange juniorer fra den nye fusionsklub BMS. Desværre kom jeg alt for ringe fra åbningen, og fik aldrig rigtigt lov til at komme med i partiet igen.
0/3 er skidt. Fra nu af kan det næsten kun blive bedre.

4. runde: Det blev bedre! Jeg kom på tavlen med et helt point efter et spændende parti. Op imod tidnøden vandt jeg en bonde og samtidigt var min springer langt bedre end modstanderens løber i slutspillet.

5. runde: Et møde mellem formænd: Øbro vs. FsS. Min modstander ofrede noget ukorrekt damen for tårn og springer i åbningen, og efter at jeg havde redet den første storm af, så havde jeg klar fordel. En enkelt fejl smed desværre fordelen væk igen, og det endte remis ved trækgentagelse.

6. runde: Jeg fik gang i et angreb imod kongen, men min modstander forsvarede sig præcist, og en overgang så det ud til at han kunne afvikle til et noget nær vundet slutspil. I sidste ende var det mig, der forsøgte at spille på gevinst inden vi endelig tog remis.

7. runde: Egentlig stod jeg udmærket, men så brugte jeg en masse tid på at regne på nogle komplikationer, som jeg alligevel ikke turde gå ind i, og pludselig skulle jeg lave 15 træk på 6 minutter. Da min modstander samtidigt forstod at komplicere stillingen, så gik det selvfølgelig helt galt og jeg begyndte at sætte brikker i slag. Som en bonus er jeg blevet småforkølet, men det skal nu ikke bortforklare det dårlige spil fra min side.

8. runde: Min modstander valgte ikke hovedvarianten i den skarpe MacCutcheon variant, men jeg fandt ikke ud af hvordan jeg skulle udnytte det, og i stedet røg der hurtigt materiale, da jeg forsøgte at komplicere i en halvdårlig stilling.

9. runde: Jeg var blevet rigtigt forkølet nu og burde ligge i sengen med en skoldhed kop the. Min modstander var heldigvis venlig og var med på en hurtig remis, da ingen af os kunne nå noget som helst.

Samlet set har det været min suverænt dårligste præstation i alle de koordinerede turneringer, som jeg har deltaget i. Det kommer nok til at koste mindst 100 point i både dansk rating og ELO.

Tak til Øbro for en udmærket arrangeret turnering.

Runde Mod Rating ELO Farve Resultat
1 GM Zoltan Varga, Ungarn - 2508 S 0
2 Andreas Ertbjerg, Øbro 1797 1997 H 0
3 Dara Akdag, BMS 1849 1989 S 0
4 Søren Møller Hansen, Øbro 1782 1903 H 1
5 Christian Sylvester Christensen, Øbro 2044 2088 H ½
6 Ebbe Elsborg, Øbro 1756 - S ½
7 Arne Møller, Amager 1739 1918 H 0
8 Niels Kierkegaard, Øbro 1828 1995 S 0
9 Gert Werner, KS 1900 2035 H ½

Topbrædderne kan følges live på Øbros hjemmeside.

Øvrige links:
Resultater og stilling

Live

20/10-06
Webmaster

Danske Bank EMT:

Daniel deltog i den forløbne weekend i Danske Bank EMT og scorede udmærkede 4/5, som dog kun rakte til en 2. plads. Ratinggennemsnittet i gruppen var 2039, så Daniel var hele 2,20 over sin forventede score.

Se resultatskemaet her
(Jeg ved ikke hvorfor at man har valgt at rotere skemaet en kvart omgang)

Om 2 uger gælder det så Taastrup Quick Weekend IV. Se de tilmeldte her.

Endelig skal det nævnes at Daniel er med i Øbro's åbne klubmesterskab, hvor han startede med 2 tab fulgt af 2 remiser. Her skal det med at han er lavestratet i gruppen. Se stillingen her.

24/10-06
Webmaster

"Spil når du vil":

Så er "Spil når du vil" færdig for i år. Pga. den meget begrænsede interesse udefra er det nok tvivlsomt om vi vælger at gentage turneringen til næste år.

Resultatskema.

13/10-06
Webmaster

1. Olufsborg Open:

Daniel lavede en pæn indsats i weekendturneringen. Med 3 point i 4 partier endte han på en delt 1. plads og levede dermed op til favoritværdigheden som højestratet. Desuden blev det til en beskeden fremgang på 5 ratingpoints.

Se resultater her.

9/10-06
Webmaster

Kort nyt:

1. Olufsborg Open:
Daniel er højestratet i 1. Olufsborg Open i den kommende weekend. Se grupperne her.

Øbros 70 års jubilæumsturnering:
Undertegnede deltager i Øbros 70 års jubilæumsturnering, der også status af Københavnsmesterskab. Turneringen spilles d. 14-22. oktober. Foreløbig deltagerliste.

6/10-06
Webmaster

"Spil når du vil":

Så er der kun en enkelt runde tilbage i "Spil når du vil".

Resultatskema.

6/10-06
Webmaster

"Spil når du vil":

5. runde er spillet i "Spil når du vil". Der er stadig 2 runder tilbage, hvor man kan forsøge at vinde lidt rating eller NSU Grand Prix point. Alle er velkomne!

Resultatskema.

29/9-06
Webmaster

"Spil når du vil" er aflyst d. 21/9:

Da klubbens lokaler er optaget af andre formål på torsdag d. 21/9, er vi desværre nødt til at aflyse 5. runde i "Spil når du vil". De 3 sidste runder forventes afviklet som planlagt.

18/9-06
Webmaster

"Spil når du vil":

4. runde er spillet i "Spil når du vil", men man kan stadig nå at være med og få varmet lidt op til sæsonen.

Resultatskema.

15/9-06
Webmaster

"Spil når du vil":

3. runde er spillet i "Spil når du vil".

Resultatskema.

8/9-06
Webmaster

Daniel i Barcelona:

Daniel er i disse dage med i en stor open i Barcelona. Med 1908 i ELO er han seedet som nr. 231 ud af hele 274 spillere. Tre andre danskere deltager også i A-gruppen, heriblandt Jens Kristiansen.

Efter 3 gevinster i træk i runde 3-5 gik Daniel lidt i stå, men han fik sluttet fint af med en sejr. Desværre er det kun partierne fra topbrædderne, der er lagt ud på turneringens hjemmeside, så jeg kan pt. ikke fortælle noget om partiernes forløb.
Med 4½/10 sluttede Daniel som nr. 159, altså 72 pladser over sin seedning, og han får helt sikkert også en del ekstra rating med hjem. Mine uofficielle beregninger giver +44 i ELO og +54 i dansk rating, men det skal nok tages med lidt forbehold.

Daniels resultater:
Runde Mod ELO Farve Resultat
1 Eric Dominguez Pons, Spanien 2118 H 0
2 Frederic Corriguelas Armillas, Spanien 2022 S 0
3 CM Mikel A Mateos Roza, Spanien 2081 H 1
4 Raffaele Ambrosanio, Italien 2020 S 1
5 German Walter Travella, Spanien 2054 H 1
6 David Ayza Leon, Spanien 2146 S 0
7 Roque Meseguer Pallares, Spanien 2074 H 0
8 Jordi Ritter Aguilar, Spanien 2025 S 0
9 Juan Dalmau, Sverige 2003 H ½
10 Josep L Del Sol Salanova, Spanien 2021 S 1

Se mere på turneringens hjemmeside.

4/9-06
Webmaster

"Spil når du vil":

Der var kun 3 partier i gang i 2. runde, men der forventes flere deltagere til de kommende runder, så kom og vær med!

Resultatskema.

1/9-06
Webmaster

Simultan i Hillerød:

Undertegnede repræsenterede FsS ved Hillerød Skakklubs foredrag og simultan med GM Davor Palo. Som altid et meget vellykket arrangement af Hillerød, så stor ros herfra.
I simultanen måtte jeg som ventet ned - dog efter hård kamp. I alt 21 deltog i simultanen, hvor Davor vandt 15, spillede 3 remis og tabte 3. Billeder mm. fra arrangementet kan formentlig snart ses på Hillerøds hjemmeside.

30/8-06
Webmaster

NATO-skak:

René har deltaget i NATO-skak, og han scorede 4 point i 7 partier, og blev dermed næstbedste dansker i turneringen. Det danske hold endte på en 7. plads. Desværre har jeg ikke mere information, da turneringens hjemmeside ikke nævner resultaterne som i tidligere år.

28/8-06
Webmaster

"Spil når du vil":



1. runde i "Spil når du vil" er spillet med 8 deltagere, men vi har plads til mange flere deltagere, så mød bare op og spil med.

Resultatskema.

25/8-06
Webmaster

"Spil når du vil" EMT:

Frederikssund Skakklub indbyder hermed til "Spil når du vil" EMT.

Der spilles over 8 torsdage fra d. 24. august til 12. oktober. Som navnet siger er det en "spil når du vil"-turnering, dvs. at man kan deltage i de runder, som man nu har tid og lyst til.

Turneringen er ment som et tilbud til de lokale skakspillere, som får muligheden for at møde andre spillere end deres klubkammerater uden at skulle forpligte sig til at spille mere end en aften ad gangen. Desuden er der mulighed for at optjene point til NSU Grand Prix.

Indskuddet er 25 kr. for det første parti, og derefter deltager man gratis i de følgende runder. Der er ingen præmier, så man mister ikke noget ved at misse en eller flere runder.

Se indbydelsen her.

18/8-06
Webmaster

(Vice)Klubmestersimultan:



I Kenneths fravær stod viceklubmester Per Lund for den årlige simultan. Han var oppe imod 11 spillere, heraf et par nye ansigter, og Per fik reddet sig et hæderligt uafgjort resultat på 5½-5½.

Henrik, Thomas L, Daniel, Stefano og Finn L vandt.
Bendt spillede remis
Allan, Aage, Otto, Finn H og Thomas A tabte.

18/8-06
Webmaster

KM omkamp:

Per har kommenteret partierne fra KM-omkampen:

Se partierne her.

16/8-06
Webmaster

Foredrag og simultan med Davor Palo:

Webmasteren har modtaget nedenstående invitation fra Hillerød Skakklub:

Hillerød Skakklub har fornøjelsen af at indbyde til en aften i selskab med Davor Palo. Davor giver et foredrag og spiller simultan mod dem som måtte have lyst. Arrangementet, som det er gratis at deltage i, foregår tirsdag den 29. august fra kl. 19 på adressen Kedelhuset, Christiansgade 3-5 (lige bag biblioteket). Inden foredraget vil der være en lille reception med lidt at drikke og spise, hvor vores sponsor, Nordea, vil stå for en præmieuddeling i forbindelse med byturneringen. Du behøver ikke at tilmelde dig, men tropper bare op. Vel mødt!

MVH
Ib Hother Andersen
Formand for Hillerød Skakklub

14/8-06
Webmaster

Fistlar på ICC:

Af og til får webmasteren tilsendt partier fra en person, der på ICC går under dæknavnet "Fistlar". Det er ingen ringere end Finn Larsen, der slår sine folder på nettet, og nu tager vi konsekvensen af de tilsendte partier og offentliggør dem alle: Se partierne her.


14/8-06
Webmaster

Skak på Torvet:

Til trods for at vejret ikke ligefrem var med os, så stillede Frederikssund Skakklub op til den årlige Skak på Torvet. Hele 11 af klubbens medlemmer var med undervejs, og mange interesserede - både unge og ældre - lagde vejen forbi for at få et parti skak og høre mere om klubben.

Pressechefen har udvalgt nogle stemningsbilleder:



12/8-06
Webmaster

FsS'ere i udlandet:

René O. Nielsen skal endnu en gang deltage i NATO skak, som spilles i Berkshire, England d. 20-26. august. Man kan følge med via turneringens hjemmeside.

Som tidligere nævnt her på siden, så skal Daniel en tur til Barcelona for at spille med i "VIII International Chess Open de Sants". Der spilles 10 runder fra 25. august til 3. september. Se mere på turneringens hjemmeside. Det tegner til at stærkt felt i A-gruppen, hvor Daniel er med. Se de tilmeldte under Rànking.

12/8-06
Webmaster

Kenneth Haagensen klubmester:

Kenneth Haagensen har vundet sit andet klubmesterskab efter omkamp mod Per Lund. Det har ikke været helt nemt at få arrangeret en omkamp mellem de to travle herrer - Kenneth er bl.a. lige blevet far igen (tillykke!), men til sidst lykkedes det altså at få spillet omkampen som to 1-times partier.
Kenneth vandt det første parti med hvid da Per i tidnøden gik ind i en binding der tabte materiale, og da han forsøgte at fuske sig ud af det, så gik det bare endnu mere galt.
I andet parti havde Per gode angrebsmuligheder, men igen fejlede han i tidnøden og Kenneth kunne afværge angrebet. Til sidst måtte Per med få sekunder tilbage acceptere remis.

Tillykke til Kenneth med klubmesterskabet!

Med KM afgjort kan vi også afgøre den samlede sæsonstilling, som der bliver uddelt præmier efter til sæsonstarten:
1. præmie: Kenneth Haagensen
2. præmie: Valdemar Engmann
3. præmie: Bendt Laursen
4. præmie: Thomas Larsen

10/8-06
Webmaster

Generalforsamling 2006:

Generalforsamlingen i Frederikssund Skakklub afholdes d. 17. august i klubbens lokaler.

Se indkaldelsen her.

10/8-06
Webmaster

Sponsor til skakklubben:

Det er lykkedes bestyrelsen at finde en sponsor til skakklubben. 2proceed.com har indvilget i at støtte klubben økonomisk i sæsonen 2006/07. Om end støttebeløbet ikke er nogen formue, så er det helt sikkert noget der luner i klubbens økonomi - ikke mindst set i lyset af at vi om ikke så forfærdeligt mange år står foran skakklubbens 100-års jubilæum.

2proceed drives af 3 fyre sidst i 20'erne og selvom forretningsområdet er IT, er dette jo et vidt begreb. Firmaet beskæftiger sig da også med flere grene inden for IT som fx. hosting af hjemmesider, udvikling af hjemmesider, intranet. Altså kort sagt en IT-virksomhed hvor viden er det vigtigste aktiv og hvor timer er den primære salgsvare.
Til gengæld for sponsoratet har klubben forpligtet sig til at linke til 2proceed's hjemmeside samt at bringe annoncer i de klubblade, der udgives i sponsorperioden.

I øvrigt arbejder vi videre i bestyrelsen med at finde sponsorater blandt Frederikssunds virksomheder. Specielt i relation til Viking Cup har vi en tro på at en større præmiesum vil kunne trække flere specielt stærkere spillere med som ellers tidligere flittigt har gæstet turneringen, men som de senere år har været sværere at lokke til. Den flittige webmaster Thomas har i øvrigt samlet Viking Cup resultaterne helt fra turneringens fødsel i 1979 og frem til i dag og lagt dem på hjemmesiden. Se selv her.

5/8-06
Henrik Mikkelsen

Politiken Cup:

Politiken Cup starter i denne weekend, og Daniel er selvfølgelig med her. Han er seedet ca. nr. 160, hvilket giver ham en modstander omkring top 30 i 1. runde. Hjemmesidens udsendte medarbejder vil besøge turneringen undervejs, og forhåbentlig få en stemningsrapport fra Daniel. Der spilles 9 runder fra 22/7 til 30/7. Turneringen er stærkt besat med Nigel Short og Curt Hansen som et par af topnavnene.

Se resultater, stillinger, partier, billeder mm. på Turneringens egen hjemmeside.

1. runde: Også her er der store styrkeforskelle i 1. runde, men Daniel overraskede ved at klare remis imod Esben Lund. Daniel var nede med en bonde undervejs, men han formåede at holde hovedet koldt og afvikle til et remisslutspil. Flot start af Daniel.

Her er et enkelt billede af Daniel, der har bevæbnet sig med en kop kaffe til partiet i 1. runde.

2. runde: Endnu en kamp imod overmagten, og denne gang måtte Daniel indkassere et 0. Daniel havde problemer med at forsvare nogle bønder, der var kommet lidt for langt frem, og midt i det hele kunne han pludselig ikke forsvare sig imod en springergaffel.

3. runde: Daniel mødte en junior, som spillede en del bedre end sit ratingtal, og åbenbart havde styr på teorien. Daniel måtte noget skuffet acceptere remis, og han mente efter partiet at han kunne have afviklet til at fordelagtigt slutspil. Fritz 6 udtaler at Daniel kunne have forbedret sit spil med 27.-Sd5 i stedet for 27.-Sf4, og derfra er han faktisk lidt heldig at modstanderen afvikler til et remisslutspil, for d4-bonden kunne godt komme i fare.

Her er et enkelt billede af Daniel, der er gået i tænkeboksen under 3. runde.

4. runde: Uhauha, det virkede nærmest som om at Daniel blev udspillet af en 1400-mand. Han skal skærpe spillet en del, hvis ikke at det skal blive til et stort ratingtab.

Mere tænkeboks (4. runde).

5. runde: Remis imod en 1300-mand kan Daniel næppe være tilfreds med, specielt når modstanderen ikke kender teorien. Der blev hurtigt afbyttet til en lige stilling, hvor Daniel så ud til at tabe et par bønder, men han fik dog kombineret sig til en materielt lige stilling, og så blev der taget remis.

6. runde: Daniel kom tilbage på sporet med en sejr - endda med hvid. Han væltede frem med alle sine bønder, og modstanderen fandt aldrig ud af at forsvare sig imod bondestormen.

7. runde: Modstanderen var meget velforberedt på Daniels specialvariant fra 1. runde. Svært at spille når man nærmest spiller imod modstanderens computer, og Daniel måtte da også ned.

8. runde: Endnu en remis imod en lavere ratet. Det ligner et stort ratingtab til Daniel. Modstanderen ofrede friskt en officer, men Daniel formåede at forsvare sig og komme i slutspil med en løber mere. Det burde han nok kunne vinde, men det har ikke rigtigt været Daniels turnering.

9. runde: Daniel sluttede af med en fin sejr. Han fik placeret en springer så godt i modstanderens stilling. Da springeren så blev byttet af, fik Daniel i stedet fik nogle fremskudte bønder og en enorm terrænovervægt, der blev afgørende.

4/9 må være skuffende for Daniel, der tabte 72 ratingpoint, men i det mindste vinder han en smule ELO på grund af en fin remis i 1. runde.

Gennemspil Daniels partier her.

Daniels resultater:
Runde Mod Rating ELO Farve Resultat
1 FM Esben Lund, K41 2296 2321 S ½
2 GM Nick E. de Firmian, Solrød - 2559 H 0
3 Tobias R. Bøje, Viby Skakklub 1469 - S ½
4 Johnny Hansen, Posten 1494 - H 0
5 Frode Wiggen, Stavanger SK 1390 - S ½
6 Svend Ib Christensen, Fredericia 1636 - H 1
7 Jens Sørensen, Holbæk 1681 - S 0
8 Martin Skovsø Nielsen, Valby 1650 - H ½
9 Stig Allan Snähre, Egersund SK 1594 - S 1
Forventet score: 6,4 (9 runder).

31/7-06
Webmaster

Vesterhavsturneringen:

Så er den klassiske Vesterhavsturnering i gang med 100 deltagere i den åbne gruppe. Der spilles 9 runder fra 8/7 til 15/7. I feltet er der bl.a. 4 GM'ere, men desværre lidt tyndt besat mht. de danske topspillere. Daniel er seedet som nr. 50, og vi vil prøve at følge lidt med i hans resultater her på siden. Hvis vi er heldige, så får vi også en rapport fra Daniel selv.

1. runde: Altid store styrkeforskelle i 1. runde, og den nederste halvdel af feltet får ikke ret mange point. Daniel fik således også en hurtig sejr over en juniorspiller. Allerede efter 14 træk stod Daniel til gevinst, men det tog 48 træk inden pointet kunne noteres.

2. runde: Stadig store styrkeforskelle og Daniel fik da også det forventede nederlag. Efter lidt løst åbningsspil var han hurtigt på hælene, men det var lige tidligt nok at give op allerede efter 13 træk, selv om han stod noget i underkanten. (Fritz siger -0.66)

3. runde: Et meget uskønt parti. Daniel vandt hurtigt en bonde, men fik problemer med et par sprælske springere og måtte give en kvalitet. Modstanderen havde indtil flere helt afgørende træk. Daniel slap dog med skrækken og hev sejren hjem på sin større spillestyrke selv om slutfasen også var præget af fejl.

4. runde: Daniel spillede 27 udmærkede træk, men overså så en springerskak.

5. runde: Lidt mærkeligt åbningsspil fra modstanderen - en slags stonewall med hvid, hvor han straks byttede sin gode løber af. Næppe særligt godt, og det udnyttede Daniel til at få en god terrænovervægt og langsomt men sikkert brød han igennem på dronningefløjen og afgjorde partiet. Et godt parti af Daniel.

På turneringens hjemmeside kan man se nogle billeder fra turneringen.
Her er et billede fra 5. runde hvor Daniel vist er i gang med at efteranalysere partiet: Billedet
Fra samme runde: Daniel følger med i Per Porsgaards pokerspil: Billedet

6. runde: Sejr over højtratet ægypter. Lidt ad omveje kom partiet ind i en teorivariant i fransk, hvor Daniel har godt styr på teorien, og han havde da heller ikke de store problemer med at holde sammen på stillingen. Pludselig fik modstanderen lukket sin dronning inde og måtte give et tårn for at redde den. Selv om han kæmpede videre i lang tid, så afviste Daniel alt fusk og tog hele pointet. Det ser godt ud nu for Daniel, som kun er 1 point efter de førende. Bemærk at sort har vundet i alle Daniels partier. Det skulle der gerne laves om på i 7. runde, hvor han har hvid. Vinder Daniel, så er der mulighed for at han kommer op på et af de brætter, der vises live på turneringens hjemmeside.

7. runde: Undertegnede håbede optimistisk på at Daniel kunne vinde og komme med helt i top, men det gik ikke, og i stedet fortsatte rækken af sorte gevinster. Og uhadada for et parti. Kun 17 træk tog det før Daniel kunne give op. Han snuppede en "forgiftet" bonde, men der var nu ingen grund til at lade damen stå i slag umiddelbart derefter.

8. runde: Endelig point med hvid, selv om det kun blev til et halvt. Et ret vildt parti, hvor Fritz godt nok er af den opfattelse af Daniel står lidt i underkanten undervejs, men svært at holde styr på alle varianterne, så i praksis kunne alt ske. Det endte remis ved evig skak.

9. runde: Daniel sluttede af med en remis. Det blev et relativt roligt parti, hvor der blev byttet af til et lige slutspil. Det gav en 40. plads, hviket er 10 pladser bedre end hans seedning. Hans rating forbliver dog på 1950.

Gennemspil Daniels partier her.

Runde Mod Rating ELO Farve Resultat
1 Alexander From, Skanderborg 1104 - S 1
2 Niels Kristian Kragh, K41 2082 2103 H 0
3 Uffe Kallenbach, Thy 1601 1619 S 1
4 Morten Topholm Rud, Læseforeningen 2187 2195 H 0
5 Karsten Jacobsen, Centrum 1745 - S 1
6 Omar Hassan, Egypten 2165 2153 S 1
7 Jens Olaf Fogh, Viby 1973 2093 H 0
8 Stefan Wiecker, Frem 2008 2052 H ½
9 Max Erik Hansen, Evans 1802 - S ½

Vesterhavsturneringens egen hjemmeside.

19/7-06
Webmaster

Spam og Gæstebog:

Så skulle gæstebogen være spam-fri igen (håber jeg). Den har desværre være overdænget med alle mulige uvedkommende indlæg, men nu er der sat en spam-blokering på, så problemet burde være løst.
Spamblokeringen virker ved at der er et felt, hvor man skal skrive resultatet på det regnestykke, der står over feltet. Svarer man ikke på regnestykket, så bliver indlægget ikke vist. Skulle der være problemer med regnestykket, så tryk på "hjælp", som giver svaret.
Se gæstebogen her.

Bestyrelsens e-mailadresser har også været plaget af spammails, bl.a. pga. at e-mailadresserne har kunnet aflæses direkte her på siden. Vi prøver at afhjælpe dette ved i stedet at lave en side med nogle felter, hvor man kan skrive til bestyrelsen.
Se kontaktsiden her.

12/7-06
Webmaster

Daniel sommeraktiv:


Så er det igen blevet tid til at samle lidt op på Daniels resultater i løbet af foråret og sommeren. Samtidigt ser vi lidt frem imod sommerens turneringer:


Hillerød byturnering: Daniel sluttede med et nederlag, men vandt trods alt 2 ratingpoints.

TSF'S 1. Spil når du vil EMT: I sidste parti kæmpede Daniel om 1. pladsen med Jacob Kaaber. Det blev desværre til nederlag, og Daniel måtte nøjes med at dele en af ratingpræmierne. Desuden blev det til 57 ratingpoint mere i banken.

Jeg har beregnet Daniels nye ratingtal til 1950 (med forbehold for regnefejl).

Daniel har nu tilmeldt sig til både Politiken Cup og Vesterhavsturneringen samt en stor open i Barcelona.
Vi ønsker ham held og lykke herfra!

15/6-06
Webmaster

Pokalfinalen:

Frederikssund Skakklub deltog i pokalfinalestævnet, der blev afholdt i flotte rammer på Hotel Nyborg Strand. Der skal lyde ros herfra til arrangørerne og hotellet for et pletfrit arrangement.
Vores resultater i bredderækken må betegnes som noget svingende. Vi startede ellers godt med en 3-1 sejr og var helt oppe på bord 2 i 2. runde, men derefter gik det støt og roligt tilbage indtil vi i sidste runde måtte finde os i at være oversiddere. Det endte med en 9. plads ud af 15 hold, hvilket er lidt skuffende. Vi havde håbet at kunne kæmpe med i toppen.
Skolerne blev pokalmestre, mens SK1968 vandt Bredderækken og Frem vandt Juniorrækken.

Resultater:
1. runde: FsS-Bov 3-1
2. runde: Holbæk-FsS 3-1
3. runde: FsS-Østsjælland 1½-2½
4. runde: Skolerne-FsS 3½-½
5. runde: Faaborg-FsS 1-3
6. runde: FsS oversidder (4-0)

Se alle resultater her.

Individuelle resultater:
Bræt Navn Bov Holbæk Østsjæll. Skolerne Faaborg Oversidder I alt
1 Thomas Larsen H 1 S 0 H ½ S 0 S 0 V.
2 Daniel Andersen S 1 H ½ S 0 H 0 H 1 U.
3 Finn Larsen H 1 S 0 H 1 S 0 S 1 K. 3
4 Steen Bjørn S 0 H ½ S 0 H ½ H 1 2
Total 3 1 ½ 3 4 13

4/6-06
Webmaster

Herlev Forår:

Daniel er i topform inden pokalfinalen på søndag. Med 5/7 fik han en udelt 2. plads i Herlev, og efter undertegnedes beregninger ser det ud til at han vinder 69 ratingpoints og er stærkt på vej tilbage over de 1900 i rating.

Se slutstillingen her.

1/6-06
Webmaster

Lukket d. 1. juni:

En kort overgang så det ud til at det blev nødvendigt at åbne klubben d. 1. juni pga. omkamp om KM. Det er imidlertid blevet aftalt at omkampen afvikles privat. Dermed bliver der ikke åbnet mere i denne sæson. Vi ses igen til Generalforsamling og Klubmestersimultan (formentlig) d. 17. august.

28/5-06
Webmaster

Kronborgturneringen:

Daniel startede noget sløjt i Kronborgturneringen med to remiser i 5 partier, men med gevinster i de to sidste runder kom han op på respektable 3/7 og en lille ratinggevinst.

Se resultaterne her.

28/5-06
Webmaster

ASK Knock-Out 2006:

Finn Larsen og undertegnede var blandt deltagerne i Allerøds årlige Knock-Out turnering. Den går i al sin enkelthed ud på at deltagerne inddeles i grupper af 16, hvor der spilles efter cupsystemet. Alle spillere, der bliver slået ud inden semifinalen spiller videre i en stor schweizergruppe.
Jeg var med i den øverste Knock-Out gruppe. I første runde mødte jeg FM Patrick Werner (2181) fra Allerøds venskabsklub SC Rotation Pankow. Jeg fik tilkæmpet mig en remis med sort i første parti efter at have stået lidt i underkanten. I andet parti havde jeg til gengæld bedst styr på teorien i en skarp variant, og han blev knust i kun 25 træk.
I anden runde skulle jeg så møde en anden tysker Jürgen Lisek (2237). Jeg fik mig en skaklektion og tabte 2-0. Jürgen vandt i øvrigt turneringen efter finalesejr over Jacob Sylvan.
Herefter spillede jeg med i schweizergruppen, hvor jeg vandt over Peter Tjørnsted (1793) og Thomas Schou-Moldt (2108) og derefter sluttede af med at tabe til Carsten Erlandsen (2093) og Jesper Vej (2069). Med 3½/8 imod et ratingsnit på 2112 er jeg udmærket tilfreds med præstationen.

Finns præstation var til gengæld lidt under standard. Han var i KO-gruppe 2. I første runde spillede han 1-1 med Allerøds Lars Johansen og vandt derefter i lynomkampen. I anden runde fik han ørene i maskinen imod Kurt Thomsen, der vandt 2-0. Derefter blev det til yderligere 1½ point i 4 partier efter lidt svingende spil.

Alt i alt lidt god opvarmning før pokalfinalen på søndag d. 4. juni.

Se alle resultaterne her.

28/5-06
Webmaster

Daniel forårsaktiv:


Som tidligere nævnt her på siden har Daniel stadig en enorm turneringsaktivitet. Han er i gang med et par turneringer og flere er på vej. På det seneste har resultaterne været udmærkede, så lad os samle lidt op:

Hillerød byturnering: Efter en sløj start med ½/3, fik Daniel endelig en en god skalp med sejr over Hillerøds Carsten Erlandsen. Med et point mere i de sidste tre partier kommer han over sin forventede score.

Herlev Forår: Kun et enkelt nederlag undervejs (imod den førende Christian Eriksson) og med 4/6 er han sikker på at vinde rating (forventet: 2,85 af 7). 1. pladsen er endda stadig inden for rækkevidde, hvis det flasker sig lidt i sidste runde.

TSF'S 1. Spil når du vil EMT: Daniel har nu 4/5 efter et par gode sejre på det seneste. Igen er der udsigt til ratinggevinst.

Taastrup Quick Weekend II: Lidt af en katastrofe. ½/5 var ikke godt, og Daniel smed flere gode stillinger væk og mistede 36 ratingpoints.

Lidt om de næste turneringer, som Daniel deltager i:

Kronborgturneringen 2006: Det ser ud til at Daniel kommer med i den næstbedste gruppe.

Politiken Cup og Vesterhavsturneringen: Daniel er endnu ikke tilmeldt til de to store sommerturneringer, men planen er vist at deltage i dem begge.

Allerød Knock-Out: Her er Daniel ikke tilmeldt (endnu!), men til gengæld er Finn Larsen med.

23/5-06
Webmaster

KM + lukket i aften:

Kenneth vandt over Steen i det udsatte parti. Dermed skal Kenneth og Per spille omkamp om KM-titlen. Der bliver dog ikke afviklet omkamp i aften (d. 18. maj), så klubben er lukket.

18/5-06
Webmaster

Kvalifikation til pokalfinalestævnet:

Frederikssund Skakklub har kvalificeret sig til pokalfinalestævnet d. 4. juni i Nyborg. Kvalifikationsstævnet blev afholdt hos Øbro og var både kvalifikation for 1. og 8. HK. De to bedst placerede klubber fra hver hovedkreds kommer med til finalen i Nyborg. I bredderækken var der kun tilmeldt 3 hold. Ud over FsS var det Odysseus (1. HK) og Roskilde 2 (8. HK). Alle 3 hold var således sikre på at komme videre til finalen, men der var dog stadig en 1. præmie at spille om i bredderækken.

Vi endte på 2. pladsen efter en god start, men da vi tabte den anden kamp til Odysseus, og de derefter slog Roskilde 4-0, så gik luften lidt ud af ballonen, og et ellers underratet Roskilde-hold fik lov at besejre os i den sidste kamp. Finn Larsen blev topscorer med fine 3½/4.

Resultater:
FsS-Odysseus 2-2
Odysseus-Roskilde 3½-½
Roskilde-FsS ½-3½
Odysseus-FsS 2½-1½
Roskilde-Odysseus 0-4
FsS-Roskilde 1½-2½

Slutstilling:
1. Odysseus, 12 pt.
2. FsS, 8½ pt.
3. Roskilde 2, 3½ pt.

Individuelle resultater:
Bræt Navn Odysseus Roskilde Odysseus Roskilde I alt
1 Thomas Larsen S 0 H 1 H ½ S 0
2 Daniel Andersen H 0 S 1 S 0 H 0 1
3 Finn Larsen S 1 H 1 H ½ S 1
4 Steen Bjørn H 1 S ½ S ½ H ½
Total 2

6/5-06
Webmaster

Klubben er lukket d. 4. maj:

Da vores spillelokaler desværre er optaget af andre formål d. 4. maj, så er klubben lukket den dag. Til gengæld er klubben åben d. 18. maj og evt. d. 1. juni til afvikling af udsatte partier + evt. KM-omkamp.

27/4-06
Webmaster

Holdskakreferater:

Med noget forsinkelse kommer her referaterne fra 2. holdets to sidste kampe:

FsS 2-Hørsholm 2 (Inkl. nogle billeder fra kampen)

Allerød 4-FsS 2

27/4-06
Webmaster

Kort nyt:

Pokalturneringen:

Frederikssund Skakklub stiller i år op i pokalturneringens bredderække. Holdet ser således ud:
1. bræt: Thomas Larsen
2. bræt: Daniel Andersen
3. bræt: Finn Larsen
4. bræt: Steen Bjørn

Kvalifikationsstævnet foregår lørdag d. 6. maj i Øbros lokaler.
Se indbydelsen her.


Daniel superaktiv:


Mon Daniel prøver at slå en rekord for flest spillede partier på en sæson? Han spiller i hvert fald et hav af koordinerede partier for tiden. Resultaterne er lidt blandede, men vi prøver at samle op på hvordan det går:

Hillerød byturnering: Daniel er startet med ½/2, men han er lavest ratet, og har således kun en forventet score på 2,45 af 7. Et forsvar at bymesterskabet fra sidste år ser dog svært ud.

Herlev Forår: Her går det meget bedre. Daniel har 2½/3 og har næsten sin forventede på 2,85 af 7. I 4. runde møder han Allerøds Christian Eriksson, der er den eneste med maksimum.

TSF'S 1. Spil når du vil EMT: Med 2/3 er Daniel lidt under sin forventede score.

Taastrup Quick Weekend II: Spilles i den kommende weekend.

27/4-06
Webmaster

Ny computer:

Klubbens gamle slæbbare computer er blevet sendt på pension, for Microsoft har været så venlige at sponsorere en nyere og hurtigere. Vi takker mange gange for det fine sponsorat, som bl.a. giver os mulighed for at bruge computeren til rundelægning og som analyseværktøj på klubaftener.

21/4-06
Webmaster

KM, 7. runde:


Per vandt et dramatisk parti mod Finn L, mens Kenneths parti mod Steen måtte udsættes. Vinder Kenneth der, så skal han spille omkamp over to partier mod Per.


Se stillingen her

Lidt om 7. runde:
Per Lund - Finn Larsen 1-0:
Helt som forventet blev der spillet meget skarpt fra start af, og Finn så ud til at få et overtag. Han fik dog ikke udnyttet det og Per vandt materiale og stod til gevinst. I tidnøden til sidst var han dog ved at sætte det hele over styr, men en sidste fejl fra Finn afgjorde partiet endeligt.

Thomas Larsen - Aage Brems Pedersen 1-0:
Aage fik ikke rigtigt udviklet brikkerne og måtte give op efter 13 træk.

Verner Engmann - Stefano Sias ½-½:
Verner stod tykt til gevinst, men Stefano fik sat et modangreb ind. Han forbarmede sig dog over Verner og tilbød remis i stedet for at sætte ham mat.

Bendt Laursen - Lars Christensen ½-½:
Jeg tror at Lars havde fordel, men Bendt klarede at afvikle til et lige tårnslutspil.

Valdemar Engmann - Daniel Andersen ½-½:
Daniel skulle spille EMT i Tåstrup, så der blev taget remis uden kamp.

Udsatte partier:
Steen Bjørn - Kenneth Haagensen
Thomas Andersen - Finn Holm

Til trods for at der kun mangler et par partier, så er der stadig spænding om sæsonstillingen, hvor enten Per eller Kenneth vil avancere alt efter hvem af dem, der bliver klubmester.
Se stillingen her.

21/4-06
Webmaster

Sune Berg Hansen vandt DM:

For 6. år i træk gik DM til en spiller fra en nordsjællandsk klub, idet Sune Berg Hansen vandt DM for 3. gang. Tillykke herfra!

Se resultater mm. på DM-siden.

18/4-06
Webmaster

KM opsamling:

Så er de to sidste udsatte partier spillet, og vi er klar til 7. runde d. 20/4. Bemærk at klubben er lukket d. 13/4 pga. påske.

Se stillingen her

Finn Larsen - Finn Holm 1-0:
Larsen fik hurtigt overvældende angreb, og Holm måtte give en officer for at afvæge det i første omgang. Han fik dog aldrig noget reelt modspil og Larsen fik igen en sejr efter 3 nederlag i træk.

Steen Bjørn - Valdemar Engmann 1-0:
Valdemar forsøgte at få kongeangreb, men Steen havde styr over sagerne og udnyttede en klar positionel fordel.

7. runde d. 20/4: (Hvid er nævnt først)
Per Lund - Finn Larsen
Steen Bjørn - Kenneth Haagensen
Valdemar Engmann - Daniel Andersen
Thomas Larsen - Aage Brems-Pedersen
Verner Engmann - Stefano Sias
Thomas Andersen - Finn Holm
Bendt Laursen - Lars Christensen


7/4-06
Webmaster

Sommer og sol....:

Sommeren nærmer sig, og det kunne jo være at man skulle planlægge sin ferie lidt efter et af disse arrangementer:

Vesterhavsturneringen: (8.-15. juli)
Den klassiske turnering i Esbjerg.

Bornholms Sommer Skak: (14.-16. juli)
En weekend-turnering på "solskinsøen".

Politiken Cup: (22.-30. juli)
Den store københavnske open med mere end 200 deltagere.

Horsens lang weekend: (27.-30. juli)

6/4-06
Webmaster

Thomas A spiller i Skovlunde:

Thomas Andersen er tilmeldt Skovlundes Petrosjan EMT 2006, som startede d. 9. januar. I 1. runde blev Thomas efter eget udsagn blæst ud af brættet.
Også i 2. runde måtte Thomas ned med nakken mod en lokal juniorspiller.
3. runde blev desværre til en sejr uden kamp, da modstanderen trak sig fra turneringen.
4. runde: Endnu et nederlag. Thomas fik vist lavet noget rod i åbningen og fik aldrig rettet op på det.
5. runde: Endelig på tavlen med en remis.
6. runde: Så blev det til den første sejr.
7. runde: Thomas havde chancen for at vinde lidt rating med sejr, men desværre måtte han ned.

Følg med på Skovlundes hjemmeside.

Runde Mod Rating Farve Resultat
1 Jon Capion, Skovlunde 1203 S 0
2 Rasmus Holm, Skovlunde 1000 H 0
3 (Emil Hesk Møller, Skovlunde) (1000) (S) V.u.k.
4 Karen Pi Unnerup, Skovlunde 1125 S 0
5 Monika Haubro, Ballerup 1000 H ½
6 Jens Capion, Skovlunde 1050 H 1
7 Emil Wulff Rasmussen, Taastrup 1012 H 0
Rating: 1047, Forventet score (7 runder): 3,45

6/4-06
Webmaster

Kort nyt:

Daniel aktiv (igen, igen):

Som sædvanlig er Daniel klubbens mest aktive spillere i koordinerede turneringer.

I AS04 blev en ellers udmærket turnering ødelagt en smule af en nederlag til gruppens lavest ratede i sidste runde. Se resultater her.

Igangværende turneringer:
Taastrup spil når du vil. Se resultater her.

Daniel er desuden tilmeldt et par turneringer i den kommende tid:
Herlev forår. Se grupperne her.
Hillerød byturnering, hvor Daniel er forsvarende mester. Se indbydelsen og tilmeldte her.
Taastrup Quick Weekend II. Se indbydelsen her.


Mikkelsen i Sverige:

Trods 1½ point af Henrik i hans to sidste partier i den svenske holdturnering, så måtte Malmø AS nøjes med 3. pladsen i den svenske 1. division. De manglede et enkelt matchpoint i at hente Åstorps, der rykker op i Elitserien. Manhem 2 endte på 1. pladsen i rækken, men kan ikke rykke op, da deres 1. hold allerede spiller i den bedste række.
I lørdagens parti måtte Henrik nøjes med remis i et kompliceret parti. Om søndagen røg han ud i yderligere komplikationer, og det måtte modstanderen åbenbart fundere så meget over at han tabte på tid allerede i træk 26.
Billedet er fra rådhussalen på Malmø Rådhus, hvor de afsluttende runder blev spillet. Det er Henrik i den sorte trøje til venstre.

Se resultater og slutstilling her.

2/4-06
Webmaster

KM opsamling:

Se stillingen her

Per Lund - Valdemar Engmann 1-0:
Per forsøgte at undgå Valdemars sædvanlige komplikationer, men det endte i noget rod alligevel. Til sidst fik Per stabiliseret og vandt på sin materielle fordel.

Finn Holm - Lars Christensen 0-1:
Finn stod godt, men noget gik galt for ham og Lars hev sejren i land.

Udsatte partier (spilles 6/4):
Steen Bjørn - Valdemar Engmann
Finn Larsen - Finn Holm

7. runde lægges efter omsamlingsrunderne.

31/3-06
Webmaster

KM opsamling:

Daniel vandt i kun 11 træk over Finn L i et udsat parti i KM.

Se stillingen her

Udsatte partier:
Steen Bjørn - Valdemar Engmann
Finn Larsen - Finn Holm
Per Lund - Valdemar Engmann
Finn Holm - Lars Christensen

7. runde lægges efter omsamlingsrunderne.

24/3-06
Webmaster

Endelig en sejr til Henrik:

Efter 7 holdskakremiser (2 for FsS) kunne Henrik endelig notere en sejr for Malmø AS. Holdet vandt 6½-1½ og ligger i skrivende stund til oprykning til den bedste svenske række, men der resterer endnu 2 runder, som spilles lørdag og søndag i denne weekend.

Følg med her.

24/3-06
Webmaster

2. holdet tabte 4½-3½ til Allerød 4:

Trods alt en ok afslutning, men en 7. plads i B-rækken er lidt dårligere end vi havde håbet på.

Svend Åge og Bendt vandt.
Steen, Stefano og Thomas A spillede remis.
Finn H, Verner og Aage tabte.

Lars og Svend Åge blev topscorere med hhv. 3½/4 og 3½/7.

24/3-06
Webmaster

1. holdet vandt 4½-3½ over Roskilde 2:

1. holdet sikrede sig en 5. plads og en ny sæson i Mesterrækken efter sejr over Roskilde, der ellers var klart højere ratet end os. Det så ellers sort ud undervejs, da vi var bagud 2-0 og Ålsgårde var i gang med at maltraktere Fredensborg. Vi klarede dog selv skærene. Tak til alle, der tog en tørn på 1. holdet. Finn L og Lars blev topscorere med hhv. 4/5 og 4/6.

Thomas L, Allan og Lars vandt.
Per, Finn H og Steen spillede remis.
Daniel og Stefano tabte.

Se referat her.

21/3-06
Webmaster

Helsinge vandt DM for 6. gang i træk:

Tillykke til Allan Rasmussen og co. fra Helsinge skakklub, der vandt DM for 6. gang i træk. Næste år kan de tangere Nordres rekord med 7 DM i træk.

De øvrige nordsjællandske hold i divisionerne rykkede hverken op eller ned, på nær Birkerød, som må ned i Mesterrækken. Hillerød og Allerød var tæt på oprykning med 2. pladser i deres rækker.

Resultater fra Divisionsturneringen.

19/3-06
Webmaster

KM, 6. runde:


Efter 6. runde er der nu kun 2 tilbage, der kan vinde KM. Både Kenneth og Per vandt, og det trækker op til en omkamp mellem de to.


Se stillingen her

Lidt om 6. runde:
Kenneth Haagensen - Thomas Larsen 1-0:
Kenneth spillede skidt i åbningen, og jeg kunne have afviklet til slutspil med merbonde. Jeg valgte i stedet at satse på angreb, men Kenneth fandt hele tiden de rigtige forsvarstræk. Til sidst fik jeg oversatset i slutspillet og tabte.

Daniel Andersen - Per Lund 0-1:
Daniel åbnede overraskende med 1.e4, men Per forsvarede sig og byttede roligt af når han havde muligheden. I Pers tidnød fik Daniel spillet for hurtigt og tabte.

Stefano Sias - Lars Christensen ½-½:
Et meget lige parti endte retfærdigvis remis.

Thomas Andersen - Bendt Laursen 0-1:
Det så længe fornuftigt ud for Thomas, men til sidst fik Bendt alligevel snydt ham.

Aage Brems-Pedersen - Verner Engmann 1-0:
Aage fik sin første sejr, da han satte Verner mat.

Udsatte partier:
Steen Bjørn - Valdemar Engmann
Finn Larsen - Finn Holm

Udsatte partier fra tidligere runder:
Per Lund - Valdemar Engmann
Daniel Andersen - Finn Larsen
Finn Holm - Lars Christensen

7. runde lægges efter omsamlingsrunderne.

17/3-06
Webmaster

Gæstebogen spammet:

De der har været inde på vores gæstebog for nylig har bemærket at der var en del indlæg, som intet havde at gøre med hjemmesidens indhold. De er nu blevet slettet, så det kun er de relevante indlæg, der er tilbage. Såvel nye som faste besøgende skal være velkomne til at lægge en hilsen i gæstebogen.

13/3-06
Webmaster

1. holdet spillede 4-4 mod Bornholm 1:

Simpelthen et superresultat at få med hjem fra Bornholm, som nok undervurderede os en smule, mens vi kæmpede for hvert point, der kunne skrabes sammen. Nu er 4-4 mod Roskilde nok til at sikre os en ny sæson i Mesterrækken, og mindre kan nok også gøre det.

Finn L og Allan vandt.
Henrik, Daniel, Lars og Finn H spillede remis.
Per og Thomas L tabte.

Se referat samt billeder fra kamp og rejse.

13/3-06
Webmaster

1. holdet spillede 4-4 mod Ålsgårde 1:

Det blev uafgjort i bundgyseren. Ålsgårde så tidligt ud til at være på vej mod en sejr, men vi kæmpede os tilbage og til sidst var det os, der var lidt skuffede over uafgjort.

Kenneth, Finn L og Lars vandt.
Daniel og Per spillede remis.
Thomas L, Valdemar og Stefano tabte.

Se referat samt et par billeder her.

Se Ålsgårdes referat her.

13/3-06
Webmaster

2. holdet tabte 6½-1½ til Hørsholm 2:

Et lidt for stort nederlag, for selv om holdet hurtigt kom bagud 3-0, så var der stillinger til 2-3 point.

Valdemar vandt.
Stefano spillede remis.
Svend Åge, Finn H, Steen, Bendt, Thomas A og Aage tabte.

10/3-06
Webmaster

Kort nyt:

Pas på åbningsfælde...... det kan gå galt for selv de bedste:
Tidens store modevariant mod russisk er 5. Sc3-varianten. (1.e4, e5. 2. Sf3, Sf6. 3. Sxe5, d6 4. Sf3, Sxe4 5. Sc3 hvor hvid satser på hurtig udvikling fremfor et langvarigt pres.

Her er et eksempel, hvor Anand slår autopiloten til og taber i kun 6 træk!

(5) Zapata,Alonso (2480) - Anand,Viswanathan (2555) [C42]
Biel-B (9), 1988
1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 d6 4.Sf3 Sxe4 5.Sc3 Lf5?? 6.De2 Opgivet
1-0

Bemærk 6.-De7 besvares med 7.Sd5

Partiet kan gennemspilles her


Kursus i Chessbase:
Esben Lund fra K41 har startet "Copenhagen Chess School", hvor der løbende afholdes kurser i alt fra teoriundervisning til foredrag med stormestre til kurser i hvordan man anvender programmet Chessbase. Følg med på hjemmesiden her.


Mikkelsen i Sverige:
Remisstimen i den svenske holdturnering fortsætter. Endnu en af slagsen blev det til, denne gang i et spændende parti, der varede 5½ time. Remisen sikrede klubben matchsejren, så helt dårligt var det dog ikke. Malmö ligger nu på 3. pladsen i Div. 1 Södra og er stadig med i kampen om oprykning til Allsvenskan. Se stillingen her (klik på "Div. 1 Södra nederst).

Mine resultater indtil videre:

Ture Lehtonen 2072 ½
Henrik Holmsgaard 2344 ½
Anders Nilsson 2199 ½
Nils Åkevall 1872 ½
Schass Innab 2067 ½

5/3-06
Henrik Mikkelsen

KM, 5. runde:

Så er der afviklet 5 runder af KM og Kenneth har taget føringen efter sejr i topopgøret mod Valdemar. Per vandt prestigeopgøret mod formanden, der dermed må nøjes med et enkelt klubmesterskab i år.
KM ligner nu et opgør mellem Kenneth og Per med Daniel (og måske endda Valdemar?!) som farlig outsidere.

Se stillingen her

Lidt om 5. runde:
Valdemar Engmann - Kenneth Haagensen 0-1:
Da Valdemar endelig tabte gik det stærkt, rigtigt stærkt. Begge spillere er kendt for at spille hurtigt, og partiet var vel afgjort inden for en times tid. Valdemar tabte en officer efter 12 træk og kom aldrig tilbage i partiet.

Thomas Larsen - Per Lund 0-1:
Per spillede bedst i midtspillet, og jeg så absolut intet. I Pers tidnød havde jeg en sidste chance for at komme tilbage, men den blev misset, og Per havde derefter kontrol over det trods tidnød.

Verner Engmann - Steen Bjørn ½-½:
Aftenens mest underholdende øjeblik stod Verner og Steen for. Steen har åbenbart et mindre kompleks imod Verner, for pludselig satte han damen i slag. Steen kæmpede dog videre og blev belønnet, da han fik sat en snedig patfælde op. Hans tårn kunne skakke på g1 og g2, mens kongen kun kunne gå på h1 og h2. Havde kongen slået tårnet var der pat. Verner måtte acceptere remis, men måtte noge misfornøjet konstatere bagefter at han i slutstillingen kunne have spillet Dxg2, der ophæver patten.

Bendt Laursen - Stefano F Sias 0-1:
En nydelig præstation af Stefano, der samlede et par bønder op undervejs, og selv om Bendt brugte utroligt meget tid, så fandt han aldrig modspil.

Aage Brems-Pedersen - Thomas Andersen ½-½:
Thomas var en overgang et par bønder foran, men han formåede kun at få remis ud af tårnslutspillet.

Udsatte partier:
Daniel Andersen - Finn Larsen
Finn Holm - Lars Christensen

Oversidder: Finn Holm

Udsat parti fra 4. runde:
Per Lund - Valdemar Engmann

6. runde d. 16/3: (Hvid er nævnt først)
Kenneth Haagensen - Thomas Larsen
Daniel Andersen - Per Lund
Steen Bjørn - Valdemar Engmann
Aage Brems-Pedersen - Verner Engmann
Finn Larsen - Finn Holm
Stefano Sias - Lars Christensen
Thomas Andersen - Bendt Laursen


3/3-06
Webmaster

Formanden klubmester i Gladsaxe:

Undertegnede er som bekendt også medlem af Gladsaxe Skakforening, og det har netop resulteret i et klubmesterskab. Jeg førte med et halvt point inden sidste runde, og den afstand blev øget til 1 point i slutstillingen, da jeg vandt i sidste runde, mens nærmeste forfølger spillede remis. Med scoren 7½/9 vandt jeg desuden 102 ratingpoint, og kommer dermed et godt stykke over 1900 i rating.

Se resultater og slutstilling her. (Bliver forhåbentlig snart opdateret)

1/3-06
Webmaster

Daniel i Svogerslev:

Daniel har deltaget i en weekend-EMT i Svogerslev. Han mødte:
Torben Autzen, Svogerslev 1657
Jan Kargaard Jensen, Svogerslev 1750
Jacob G Andersen, Roskilde 2049
Hanus Brekka, Roskilde 2051
Jan Mose Nielsen, Taastrup 2007

Det blev til 2½/5, som var 0,2 over forventet score.

Daniel spillede bl.a. remis med Jan Mose, der har skrevet lidt om turneringen på Taastrups hjemmeside.

28/2-06
Henrik Mikkelsen

KM opsamling:

To partier mere er afviklet i KM, så der nu kun er et enkelt udsat parti tilbage. Fra og med 5. runde d. 2/3 spiller vores nyeste medlem Stefano med i turneringen, så fremover er der ingen oversidder.

Se stillingen her

Thomas Larsen - Steen Bjørn 1-0:
Steen "kom til" at spille 12-13 teoritræk i Sveshnikov-varianten i Siciliansk, og han havde egentlig ret gode remischancer indtil tårnene blev byttet af og Thomas sad med et springerslutspil med merbonde.

Verner Engmann - Daniel Andersen 0-1:
Verner strittede rigtigt godt imod, men Daniel fik til sidst kørt et fordelagtigt slutspil i hus.

Udsat parti:
Per Lund - Valdemar Engmann

5. runde d. 2/3: (Hvid er nævnt først)
Finn Holm - Lars Christensen (Finn har meldt afbud!)
Daniel Andersen - Finn Larsen (Finn har meldt afbud!)
Bendt Laursen - Stefano F Sias
Valdemar Engmann - Kenneth Haagensen
Aage Brems-Pedersen - Thomas Andersen
Thomas Larsen - Per Lund
Verner Engmann - Steen Bjørn

24/2-06
Webmaster

Viking Cup i avisen:

Frederikssund Avis har været så venlige at skrive om weekendens Viking Cup.
Artiklen kan læses her.

Tidligere artikler:
Indbydelse til Viking Cup
Indbydelse til Åbent Hus
Holdskak i efteråret

Vi har også fået indlæg optaget i den anden lokalavis Fjordbyerne. Man kan hente aviserne i pdf-format her.

24/2-06
Webmaster

Kort nyt:

DM i Aalborg:
Det traditionsrige DM-stævne rykker efter 2 år på Hotel Hvide Hus i Køge til Aalborg. Stævnet foregår som altid i påskeferien og til folk, der endnu ikke har prøvet at deltage, kan dette varmt anbefales. DM-stævnets hjemmeside er pt. under opbygning, invitationen til turneringen kan ses her.


Kasparov sætter Magnus Carlsen på plads:
Undertegnede fandt efter lidt surfen følgende interessante link, hvor IM Mark Diesen gennemgår et interessant parti mellem Garry Kasparov og det norske vidunderbarn Magnus Carlsen, hvor Kasparov eftertrykkeligt får sat Magnus på plads med en overbevisende sejr.




20/2-06
Henrik Mikkelsen

2. holdet tabte 4½-3½ til Hillerød 4:

2. holdet var lettere afbuds- og sygdomsramt, så de kunne kun stille med 7 spillere imod Hillerød, der ellers på papiret burde være til at slå.

Svend Åge, Lars, og Steen vandt.
Bendt spillede remis.
Finn H, Verner og Thomas A tabte.

Se referat her.

Se Hillerøds referat her.

20/2-06
Webmaster

Viking Cup 2006 blev vundet af Adnan Raljevic:

Viking Cup 2006 er nu afsluttet med 48 deltagere. Vinder af årets turnering blev Adnan Raljevic, Skakklubben Perlen (billedet). Øvrige gruppevindere Ebbe Klitgård, Tårnby, Poul Erik Harders, Gladsaxe, Peter Nielsen, Birkerød (med maksimum!), Kristoffer Joanesarson, Espergærde og Michael Paulsen, Hillerød.

Se resultaterne

Se indbydelsen

Se tilmeldte

20/2-06
Henrik Mikkelsen

Viking Cup:

Så er den officielle tilmeldingsfrist til Viking Cup udløbet. Der er 28 tilmeldte i voksenturneringen og 22 tilmeldte i juniorturneringen. Der er dog plads til flere deltagere, så vi har stadig åbent for eftertilmelding. Kontakt Thomas Larsen (Tlf: 30 27 57 93)

Se indbydelsen

Se tilmeldte

18/2-06
Webmaster

Åbent hus:

Frederikssund Skakklub havde Åbent Hus d. 9/2. For at teste de fremmødtes skakevner blev der arrangeret en lille lynturnering. Her vandt Daniel over Henrik i finalen, mens Finn L besejrede vores nye medlem Stefano i kampen om 3. pladsen.

Lidt flere stemningsbilleder fra Åbent Hus:



11/2-06
Webmaster

KM, Opsamling:

Se stillingen her


Thomas Andersen - Daniel Andersen 0-1:
Thomas kæmpede godt og længe men til sidst fik Daniel afviklet til et slutspil med en løber i overskud.

Udsatte partier:
Per Lund - Valdemar Engmann
Thomas Larsen - Steen Bjørn
Verner Engmann - Daniel Andersen

Rundelægning følger efter opsamlingsrunden d. 23/2.

10/2-06
Webmaster

1. holdet tabte 6-2 til Hillerød 2:

1. holdet kom ned på jorden. Vi fik klø af et stærkt Hillerødhold, og næste kamp mod Ålsgårde bliver nu meget afgørende for nedrykningsstriden.

Finn L vandt.
Thomas L og Kenneth spillede remis.
Daniel, Per, Lars, Finn H og Bendt tabte.

Se referat her.

Se Hillerøds referat her.

6/2-06
Webmaster

Visning af billedfiler:

Flere har bemærket at billedet med stillingen fra KM bliver meget uklart. Det skyldes at Internet Explorer er sat til automatisk at tilpasse billeders størrelse, så hele billedet passer til skærmen. Når billedet bliver gjort mindre, bliver stillingen meget utydelig.

Der er to løsninger:
Enten slår man funktionen fra i Internet Explorer: Vælg "Funktioner", "Internetinstillinger", Faneblad "Avanceret" og så fjerner man fluebenet ud for "Multimedier", "Aktiver automatisk tilpasning af billedstørrelse".

Ovennævnte funktion er dog meget rar at have i andre tilfælde. I stedet kan man blot holde musen stille på det viste billede. Så vil der dukke et ikon op som det, der er vist her ved denne tekst. Ved at klikke på ikonet får man billedet i fuld størrelse.

3/2-06
Webmaster

KM, 4. runde:

Der blev afviklet 3 partier i 4. runde af KM, mens 3 andre partier blev udsat.

Se stillingen her


Lidt om 4. runde:
Kenneth Haagensen - Finn Larsen 1-0:
Kenneth spillede et udmærket parti og vandt et par bønder. Han stod endda bedst selv om han måtte give en bonde tilbage, og til sidst bukkede Finn i en svær stilling i tidnøden.

Lars Christensen - Verner Engmann 0-1:
Den regerende klubmester spillede et skidt parti og selv om Verner gav ham indtil flere chancer for at komme tilbage, så blev de ikke udnyttet.

Aage Brems-Pedersen - Bendt Laursen 0-1:
Aage havde gang i et godt kongeangreb, men fik så lukket sin dronning inde så den gik tabt.

Udsatte partier:
Per Lund - Valdemar Engmann
Thomas Larsen - Steen Bjørn
Thomas Andersen - Daniel Andersen

Oversidder: Finn Holm

Udsat parti fra 1. runde:
Verner Engmann-Daniel Andersen

5. runde lægges efter 9/2.

3/2-06
Webmaster

Bornholmskamp aflyst igen!:

Det kan ikke overraske nogen, at snevejret kan skabe problemer for trafikken, men FsS' helte valgte alligevel at stå op sådan ca. "kvart i kvalme" for at drage mod Bornholm og spille holdkamp. Det startede godt, næsten alt for godt. Togene kørte nogenlunde som de skulle, og alle nåede toget endda i god tid.

Det kunne ikke blive ved med at gå godt, og da vi kom til Malmø Syd, så fik vi besked på at vi skulle videre med en bus, da banen til Ystad var lukket (Hvorfor finder man først ud af det der? Banen var også lukket i går, men der er absolut ingen information om at det samme er tilfældet i dag). Efter at vi havde ventet/frosset ca. 20 minutter, så opgav man tanken om bussen vi blev i stedet sendt med toget tilbage til København. Nå, men så fik vi da en formiddag ud af det.

Kampen er i stedet blevet fastsat til 11/3.

30/1-06
Webmaster

Valdemar alene i front i KM:

Valdemar er nu eneste spiller i KM med maksimumpoints. Skal han lave overraskelsen og løbe med KM, eller får nogen sat en stopper for ham?

Se stillingen her

Lidt om 3. runde:
Finn Larsen - Valdemar Engmann 0-1:
Finn så ud til at have overtaget, men så fik Valdemar manøvreret de tunge officerer med i et kongeangreb, og til sidst ofrede han et tårn for at sætte mat.

Verner Engmann - Per Lund 0-1:
Per spillede stille og roligt, og efterhånden slog den større spillestyrke igennem.

Steen Bjørn - Finn Holm 1-0:
Steen tog en mindre fordel med i slutspillet. Han fik fat i et par bønder og Finn fandt aldrig modspil.

Lars Christensen - Kenneth Haagensen 0-1:
Selv om Kenneth stod bedst, så missede Lars et par gode chancer undervejs. Det blev dog Kenneth, der tog pointet.

Thomas Andersen - Thomas Larsen 0-1:
Jeg vandt tidligt en bonde, men Thomas forsvarede sig godt, indtil der til sidst røg en officer for ham.

Bendt Laursen - Daniel Andersen 0-1:
Daniel afviklede til at fordelagtigt bondeslutspil, som han ikke havde problemer med at vinde.

Oversidder: Aage Brems-Pedersen

Udsat parti:
Verner Engmann-Daniel Andersen

4. runde d. 2/2: (Hvid er nævnt først)
Per Lund - Valdemar Engmann (Valdemar har meldt afbud)
Kenneth Haagensen - Finn Larsen
Thomas Larsen - Steen Bjørn (Steen har meldt afbud)
Thomas Andersen - Daniel Andersen
Aage Brems-Pedersen - Bendt Laursen
Lars Christensen - Verner Engmann
Finn H er oversidder

27/1-06
Webmaster

Viking Cup 2006:

Så er de første tilmeldinger til Viking Cup kommet.

Se tilmeldte her

Se indbydelsen her

27/1-05
Webmaster

Henrik klubbens ny remiskonge?:

Webmasteren har netop fået det med spænding ventede resultat af 4. runde i den svenske holdturnering, hvor klubbens eksilmedlem deltager. Det blev til endnu en remis mod en højere ratet modstander. Henrik har nu 3 gange remis i Sverige og 1 remis for Frederikssund.

Stillingen i den svenske holdturnering kan ses her (klik på 1 Södra nederst)

24/1-06
Webmaster

Daniels partier fra Hastings kongressen:

Daniels partier fra hans tur til England og den traditionsrige Hastingsturnering kan studeres her.




24/1-06
Webmaster

Juniorfolder:

Nu er det muligt at downloade klubbens juniorfolder (pdf-format, ca. 1,5 MB) fra juniorsiden. Andre klubber er velkomne til at bruge folderen som inspiration.

24/1-06
Webmaster

KM 2006, Opsamling:

Se stillingen her

Lidt om de 3 afviklede partier:

Finn Holm - Aage Brems-Pedersen 1-0:
Finn vandt lynhurtigt.

Per Lund - Thomas Andersen 1-0:
Per fik sig også en hurtig gevinst, selv om Thomas måske gav lige lovligt tidligt op.

Daniel Andersen - Kenneth Haagensen 0-1:
Daniel forsøgte at angribe på kongefløjen, men blev presset tilbage, og Kenneth stod nok bedst, da Daniel bukkede fælt og tabte omgående.

Udsat parti fra 1. runde:
Verner Engmann-Daniel Andersen

3. runde:
Finn Larsen - Valdemar Engmann
Lars Christensen - Kenneth Haagensen
Verner Engmann - Per Lund
Thomas Andersen - Thomas Larsen
Steen Bjørn - Finn Holm
Bendt Laursen - Daniel Andersen
Aage Brems-Pedersen er oversidder

20/1-06
Webmaster

2. holdet vandt 5-3 over Solrød 2:

2. holdet vandt igen.

Svend Åge, Lars, Finn H, Verner og Aage vandt.
Steen, Valdemar og Bendt tabte.

Se referat her.

20/1-06
Webmaster

1. holdet vandt 6½-1½ over Fredensborg 1:

Så fik 1. holdet endelig en sejr. Fredensborg fik stryg!

Daniel, Per, Kenneth, Finn L og Valdemar vandt.
Henrik, Thomas L og Lars spillede remis.

Se referat her.

16/1-06
Webmaster

KM 2006, 2. runde:

Se stillingen her

Lidt om 2. runde:
Thomas Larsen - Finn Larsen 0-1:
Jeg taber altid til Finn i KM! Denne gang blev jeg snydt i åbningen og fik aldrig lov til at komme tilbage i partiet.

Lars Christensen - Valdemar Engmann 0-1:
Lars havde spillet sig i en klar gevinsstilling, men fik så lavet en besynderlig selvmat.

Bendt Laursen - Verner Engmann 0-1:
Verner vandt hurtigt materiale, og da Bendt fandt aldrig modspillet (det var der ellers).

Udsatte partier:
Daniel Andersen - Kenneth Haagensen
Finn Holm - Aage Brems-Pedersen
Per Lund - Thomas Andersen


Oversidder: Steen Bjørn

Udsat parti fra 1. runde:
Verner Engmann-Daniel Andersen

3. runde vil blive lagt efter opsamlingsrunden d.19/1.

13/1-06
Webmaster

Viking Cup 2006:

Søndag d. 19/2 er det tid til vores årlige hurtigskakturnering Viking Cup.

Se indbydelsen her.

11/1-06
Webmaster

Besøgsstatistik:

Så er der igen en besøgsstatistik på disse sider. Den gamle counter fra Nedstat/Webstat4u blev skrottet, fordi den uden varsel begyndte at være skyld i pop-up reklamer her på siden.
I stedet bruger jeg nu chart.dk

10/1-06
Webmaster

KM 2006 er i gang:

Så er KM 2006 i gang med 13 deltagere. Et lidt uheldigt antal på mere end en måde. I hvert fald bliver det en Monrad-gruppe i år.

Se stillingen her

Lidt om 1. runde:
Kenneth Haagensen - Per Lund ½-½:
Per mente at han var ved at vinde, da han vandt en officer, men Kenneth havde fået et par bønder og tilstrækkeligt meget initiativ til at holde remis.

Finn Larsen - Steen Bjørn 1-0:
Steen fik spillet galt i åbningen, og tabte meget hurtigt.

Valdemar Engmann - Bendt Laursen 1-0:
Bendt havde en overgang en kvalitet mere, men Valdemar havde hele tiden aktivt spil og han fik materialet tilbage med renter.

Aage Brems-Pedersen - Lars Christensen 0-1:
Aage kom ellers ok fra åbningen, men kunne dog i længden ikke true den regerende klubmester.

Finn Holm - Thomas Larsen 0-1:
Finn forsøgte at lukke stillingen af, men jeg fik til sidst brudt igennem, selv om det krævede præcist spil at vinde partiet, da Finn havde visse modchancer.

Udsat parti:
Verner Engmann-Daniel Andersen

Oversidder: Thomas Andersen

2. runde: (Hvid er nævnt først)
Bendt Laursen - Verner Engmann
Lars Christensen - Valdemar Engmann
Daniel Andersen - Kenneth Haagensen (Afbud fra Kenneth)
Finn Holm - Aage Brems-Pedersen (Afbud fra Aage)
Thomas Larsen - Finn Larsen
Per Lund - Thomas Andersen
Steen Bjørn er oversidder

8/1-06
Webmaster

NSU Open 2006:

4 FsS'ere deltager i årets NSU Open.
Følg med på Allerød Skakklubs hjemmeside.

1. runde:
Bendt vandt ret hurtigt over Thomas A, mens Steen førte et slutspil med en merbonde til gevinst. Endelig vandt undertegnede et vildt parti, der kunne være gået begge veje, men til sidst fik jeg afviklet til et vundet bondeslutspil, som jeg dog var ved at mishandle i den sidste tidnød.

2. runde:
Tidligt hjemme! Jeg spillede en hurtig remis mod Flemming Borg. Vi var vist begge trætte og der blev byttet af til et lige slutspil. I 3. runde vinder jeg uden kamp, da min modstander desværre er blevet syg. Steen spillede remis, og det gjorde Thomas A også, selv om han nok burde have spillet videre med en officer i overskud. Bendt vandt.

3. runde:
Som nævnt vandt jeg uden kamp. Både Steen og Thomas A tabte, men til gengæld fortsatte Bendt sejrsstimen, og han fører nu Basis 6.

4. runde:
Jeg afslog remis et par gange, men måtte dog acceptere remis. Steen løb ind i et dumt nederlag efter en kæmpebuk i en lige stilling. Bendt vandt ret nemt, mens Thomas trods rigtigt fint spil måtte ned igen.

5. runde:
Jeg fik en superheldig remis, da min modstander fejlede i slutspillet. Det gav en udelt 2. præmie. Steen tog en hurtig remis. Thomas kom hurtigt i problemer og tabte. Bendt kunne vinde gruppen med mindst remis, men han tabte desværre trods ihærdig kamp i et meget langt parti. Trods alt en flot 2. plads!

Thomas Larsen (Basis 1):
Runde Mod Rating Farve Resultat
1 Henrik Damgaard Hansen, Hillerød 1757 S 1
2 Flemming Borg, Allerød 1786 H ½
3 Rasmus Agertoft Hansen, Hvidovre 1882 S (1)
4 Børge Seidenfaden, Hillerød 1759 S ½
5 Frands Winther Lavrsen, Hillerød 1856 H ½
Rating: 1824, Forventet score: 2,20 (3. rundes sejr uden kamp ikke medregnet)
Ny rating: 1833

Steen Bjørn (Basis 5):
Runde Mod Rating Farve Resultat
1 Jørgen Michael Kolstrup, Ålsgårde 1265 H 1
2 Jesper Fris, Allerød 1425 S ½
3 Henrik Damm, Allerød 1435 H 0
4 Jacob Hein, Espergærde 1285 H 0
5 Peter Langer, Hillerød 1414 S ½
Rating: 1401, Forventet score: 2,75
Ny rating: 1367

Thomas Andersen (Basis 6):
Runde Mod Rating Farve Resultat
1 Bendt Laursen, Frederikssund 1240 S 0
2 Jørgen Rasmussen, Nordkalotten 1089 H ½
3 Leif Pedersen, Allerød 1250 S 0
4 David Palvig, Hillerød 1216 H 0
5 Jens Kornbæk Pedersen, Espergærde 1182 S 0
Rating: 1047, Forventet score: 1,55
Ny rating: 1000

Bendt Laursen (Basis 6):
Runde Mod Rating Farve Resultat
1 Thomas Andersen, Frederikssund 1047 H 1
2 Leif Pedersen, Allerød 1250 H 1
3 Jens Kornbæk Pedersen, Espergærde 1182 S 1
4 Jørgen Rasmussen, Nordkalotten 1089 H 1
5 David Palvig, Hillerød 1216 S 0
Rarting: 1240, Forventet score: 3,05
Ny rating: 1283

7/1-06
Webmaster

Daniel i Hastings:

Daniel spiller som tidligere nævnt med i den traditionelle Hastings turnering. Han er med i den store Open med 100 deltagere (Masters Tournament), hvor han med 2026 i ELO er seedet som nr. 86.

Resultater:
Runde Mod ELO Farve Resultat
1 Michael Scoriels, Belgien 2156 H 0
2 Sarah Hegarty, England 1892 S ½
3 Nigel Donovan, England 2136 H ½
4 Ian Snape, England 2258 S ½
5 Alexander Khantuev, Rusland 2302 H 0
6 Peter Poobalasingam, England 2060 S 0
7 Peter Straub, Tyskland 2082 S ½
8 Gary O'Grady, Irland 1711 S 1
9 Jerry Humphreys, England 2084 H 0
10 David Haydon, England 1712 S 0

Med 3/10 endte Daniel lidt skuffende som nr. 90, og det bliver nok til et ratingtab omkring 20-25 points.
Vinder af turneringen blev GM Valerij Neverov fra Ukraine med 8/10.

7/1-06
Webmaster