Referat af bestyrelsesmøde ons. d. 2/7-03 hos Verner
Til
stede:
Thomas Larsen (Formand)
Henrik Mikkelsen
(Kasserer)
Per Lund (Sekretær)
Verner Engmann
Steen Bjørn
1. Valg af referent.
2. Godkendelse af referat fra sidste møde.
Referatet
blev godkendt.
3. Post og nyheder siden sidst.
Der har været afholdt
delegeretmøde i DSU og 8. HK. Fra DSU kan det nævnes at kontingentet stiger 40
kr. årligt for alle grupper.
Thomas var til delegeretmøde i
8. HK. Det blev besluttet at alle holdkampe skal rates. En undtagelse er dog at
partier, hvor der sættes en spiller ind som reserve efter ½ time, ikke rates.
Vi skal være opmærksomme på at hvis en spiller udebliver fra et parti kan det
medføre karantæne. Det er pt. lidt uklart om denne karantæne også gælder for
EMT’er. Thomas undersøger dette.
Der har næsten ikke været afholdt nogen Junior Grand Prix stævner i den forløbne sæson. Måske skulle vi igen holde et stævne i forbindelse med Viking Cup, som afholdes 7/3-04. Beslutning om dette udsættes til næste bestyrelsesmøde.
Et par forslag omkring
holdturneringen blev nedstemt til delegeretmødet. Vi er enige om, at det var
godt at forslagene faldt.
8. HK afholder 60 års
jubilæumsturnering i Farum 12.-18. oktober.
Per har modtaget bekræftelse på
at vores ansøgning om lokaler for næste sæson er godkendt.
Vi har modtaget 4 sæt
rettelsesblade (90 kr./stk.) til Skakhåndbogen. Det er for dyrt for noget, som
vi selv kan hente ned fra DSU’s hjemmeside. Vi har tidligere bedt om kun at
modtage et enkelt eksemplar, hver gang Skakhåndbogen opdateres, men dette er
åbenbart blevet overhørt. Henrik sørger for at sende de overskydende
eksemplarer tilbage samt kontakte DSU.
4. Kalender for starten af sæsonen
Kalenderen for starten af sæsonen blev lavet. Pokalturneringen var ikke den store succes. Derfor går vi tilbage til den gamle barometerturnering. I Barometer 1 bliver der spillet dobbeltrundig hurtigskak (45 min. pr. spiller). I Barometer 2 og 3 spilles der med lang betænkningstid: 1½ time til 40 træk og 15 min. + opsparet tid til resten. Thomas laver et program og sender det til Per, som sender det ud med klubblade mm.
5. Forberedelse af Generalforsamling
Thomas, Steen og Per er på valg. De genopstiller alle tre.
Da DSU har sat kontingentet op, vil vi foreslå at gøre det samme. Vi foreslår 325 kr./halvår for seniorer og 175 kr./halvår for juniorer, pensionister og B-medlemmer.
Vi vil foreslå at rykke starttidspunktet tilbage til kl. 19.30. Det er for upraktisk at starte kl. 19.00. Vi kan til nød vælge et kompromis: kl. 19.15.
For at lokke lidt flere af vores medlemmer til, vil vi som forsøg give gratis øl/vand under Generalforsamlingen.
6. Evaluering af EMT
Lokaler: Kantineforhold var for dårlige. Der var alt for lidt plads. Kantinen gav dog et lille overskud. Spilleforholdene var OK. Der var lidt problemer med belysningen enkelte steder, og nogle af bordene knirkede lidt. Vi kan nok ikke presse mere end 42 spillere ind i lokalet. Generelt var der vist tilfredshed blandt deltagerne.
Vi fik vores annonce i Skakbladet refunderet, og der var et par uafhentede præmier, så turneringen ser samlet ud til at give et mindre overskud.
Interessen på hjemmesiden var meget stor, især lige omkring tilmeldingsfristens udløb. Der blev lagt resultater, billeder og partier fra turneringen på siden.
Vi forsøgte at udlove et halvt års medlemskab gennem en konkurrence, men der var ikke en eneste deltager.
Arrangementet indbragte klubben DSU’s initiativpris, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Det har givet os blod på tanden til at arrangere en EMT igen i nærmeste fremtid. Måske er det muligt i efteråret 2004. Elværket skal reserveres et års tid i forvejen, hvis vi skal have en chance for at få en hel weekend. Thomas undersøger egnede datoer. Det skal selvfølgelig ikke gå ud over vores tradition med Viking Cup.
7. PR-aktiviteter.
Verner skal til yachttræf/havnedag d. 12. juli. Han undersøger om det er noget hvor vi næste gang evt. kan stille op med vores kæmpeskakspil og gøre lidt reklame for os selv. Klubben bør stille op en lørdag formiddag på Torvet. Der var enighed om at det bør foregå lige inden sæsonstart, så interesserede kan komme i klubben torsdagen efter. Derfor blev lørdag d. 16. august valgt som bedst egnede dato.
Vores annoncering i Fr.-sund avis har ikke være for god på det seneste. Det er uklart om det er fordi avisen vælger at ignorere vores indlæg, eller fordi den ikke får noget fra os.
8. Lokalesituationen.
Per har fået lov af kommunen til selv at kontakte Lundebjerggård og Dagcenteret på Heimdalsvej. Det vil han gøre snarest muligt.
9. Nye materialer.
Vi har haft en del problemer med at undersøge priserne på nye materialer. Dansk Skaksalg er stadig svære at få fat på. Henrik og Thomas arbejder videre med sagen. Vi bør have et demobræt igen (Pris: ca. 900 kr.). Evt. kan vi spørge om dette til GF.
10.
Eventuelt.
Der et intet nyt mht. skoleskak på Falkenborgskolen. Thomas har flere gange kontaktet juniorlederen i 8. HK for at få navnene på de personer, der arbejder på det, men endnu uden held.
Klubben er på mystisk vis blevet meldt ind i Kulturel Fællesforening. Thomas arbejder på at melde os ud hurtigst muligt.
Verners nøgler er desværre forsvundet. Vi bør finde ud af hvem der har nøgler nu, og evt. lave et ekstra sæt.