Referat af bestyrelsesmøde d. 26/7-07 hos Bendt

 

Til stede:

Thomas Larsen (Formand)

Henrik Mikkelsen (Kasserer)

Per Lund (Sekretær)

Bendt Laursen (Bestyrelsesmedlem)

Thomas Andersen (Bestyrelsesmedlem)

 

1.     Valg af referent.

TL blev valgt.

 

2.     Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referatet blev godkendt.

 

3.     Post og nyheder siden sidst.

Stefano har gennemført KL-kursus, mens Bendt ikke er kommet så langt.

Lokaleansøgningen for sæsonen er blevet godkendt. Vi starter op d. 16. august.

Vi vil gerne afholde junior-AM igen, men Elværket er optaget. Muligvis kan vi spørge kommunen om mulighederne for at låne lokaler i de ”nye” dele af kommunen, f.eks. Slangerup.

Udviklingen af DSUs spilserver ser ud til at skride frem som planlagt.

 

4.     Generalforsamling

TL, PL og BL er på valg, og genopstiller alle. HM spørger Allan om han er villig til genvalg som revisor.

TL har rundsendt formandsberetning, som blev godkendt.

Der er pt. ikke modtaget nogen forslag til GF.

Regnskab og bilag er sendt til revisoren.

TL kontakter Daniel mht. simultan.

 

5.     Sæsonplanlægning for efteråret.

Programmet frem til 1/11 blev lagt. Med få ændringer ligner det programmet fra sidste år. Vi fortsætter med analyse inden hurtigskakken. Til gengæld lukker vi for muligheden for deltagere udefra til ”Spil når du vil”. Interessen er simpelthen for lille.

TL renskriver sæsonprogrammet og mailer det til PL til udsendelse.

 

 

6.     Økonomi.

HM fremlagde det ureviderede regnskab samt budgettet for næste sæson. Regnskabet ser igen i år flot ud med et overskud på 3661 kr. Vi overfører derfor 4.000 kr. til jubilæumskontoen.

Heldigvis har vi ikke tab på kontingenter i sæsonens løb. Arrangementer som Junior-AM og 8. HKs delegeretmøde er med til at lave det pæne overskud. Desuden er sponsoraftalen med 2proceed.com blevet forlænget med endnu et år.

Pga. den sunde økonomi foreslår bestyrelsen uændret kontingent.

Vi kan også skaffe lidt indtægter ved at sælge ud af klubbens bogsamling, hvor der er en del dubletter og knap så interessante bøger. PL og TL kigger på samlingen og finder ud af hvilke bøger, der skal beholdes og hvilke, der skal sælges.

 

7.     Holdskak

1. holdet rykkede op i 2. division, mens 2. holdet blev nr. 5 i B-rækken. Vi havde også et hold i pokalturneringen. I kvalifikationen blev det til en 1. plads i bredderækken og derefter en 5. plads i finalen.

PL har ringet rundt til nogle af de gamle medlemmer for at forsøge at skaffe forstærkninger til næste sæson. Det gav dog ikke umiddelbart noget.

HM har et par kontakter, som kunne tænkes som mulige forstærkninger.

Vi prøver igen i år at stille med to 8-mands hold hvis der er tilstrækkelig tilslutning.

 

8.     Jubilæum 2009

TL har samlet nogle forslag til mulige jubilæumsaktiviteter, som blev gennemgået. Hovedparten af aktiviteterne kommer nok til at foregå omkring jubilæumsdagen d. 20. februar 2009. TL forsøger at booke Elværket til netop den dag.

 

Vi har tænkt os at gennemføre følgende:

-         Reception. Invitation af klubber, pressen, sponsorer, borgmester osv.

-         Jubilæumsfest/middag for klubbens medlemmer + ”påhæng”. Evt. på ”Kalvøen”, hvor 60 års jubilæet også blev afholdt. Der kan blive tale om delvis deltagerbetaling.

-         Jubilæumsturnering. En udvidet udgave af Viking Cup, med flottere præmier + særpræmier.

-         Udarbejdelse af jubilæumsskrift (opdatering af skriftet fra 1984).

 

Hvis der er tid/kræfter senere på året, så kan vi overveje at lave ”show-forestilling” på Torvet (evt. med levende brikker), weekend EMT, simultan mm. Endelig kan vi få fremstillet nogle sweatshirts med tryk til klubbens medlemmer.

BL har lånt ”vejviser til legater og fonde”, og han vil nærstudere denne for at se om der skulle være muligheder for at søge penge til jubilæumsaktiviteterne.

 

9.     Evaluering af Viking Cup

Viking Cup blev et tilløbsstykke med 65 deltagere, heraf 21 juniorer. Et klagepunkt var juniorturneringen, hvor 10 minutter var for lidt spilletid, selv om de ofte er hurtigt færdige.

Starttidspunktet kl. 9 er muligvis for tidligt for nogle deltagere, som skal meget tidligt op. Vi forsøger os med kl. 10 næste gang.

Det var en succes at sælge frugt og slik i kantinen. Det er vigtigt at udvalget ikke bliver for skrabet.

Den gamle printer var slidt op, men Henrik udlånte en printer. Der kan dog blive tale om at vi må investere i en ny printer, men indtil videre venter vi med det.

De fleste tilmeldinger kom via formularen på hjemmesiden.

 

10.                        Medlemssituationen/PR-aktiviteter

Skak på Torvet d. 11/8: TL og BL skaffer hver et bord, og PL kommer med stole. PL skaffer materialer fra vores skab på skolen. Det skal dog ikke være de nye brikker/brædder.

Finn L kommer med kæmpeskakspillet. BL hjælper med at sætte det sammen.

Vores samling af gamle skakspil står bare og tager plads hos Verner. Vi bør forære dem bort, f.eks. til skoler mm. i området.

BL har undersøgt om der findes indvandrerklubber i området, men det gav ikke resultat.

TL skriver til avisen vedr. Skak på Torvet og sæsonstart.

 

11.                        Lokalesituationen.

Ikke meget nyt. Vi har forhørt os om muligheden for at låne mødelokalet bag køkkenet, men det var desværre ikke muligt.

 

12.                        Nye materialer.

Efter indkøbet af DGT ure har vi pt. ikke det store behov for nye materialer.

 

13.                        Eventuelt.

15. august træder rygeforbuddet i offentlige bygninger i kraft. Dermed har vi totalt rygeforbud i klubbens lokaler.

HM har påpeget det uheldige i at udsatte partier bliver rundelagt som remis uanset ratingforskel mellem spillerne, da de stærkeste spillere vil kunne opnå en vis fordel ved at udsætte partier imod svagere modstandere. Fremover vil udsatte partier med en ratingforskel på 200 eller derover blive rundelagt som om at den højest ratede spiller har vundet partiet.

Vi bør gøre mere for at få medlemmerne til at deltage i EMT’er, f.eks. ved at arrangere samkørsel.

 

Referent Thomas Larsen