Tilbage til siden med referater.

Generalforsamling

 

Referat af generalforsamling d. 8/5-2001

 

1.     Valg af dirigent:

Valdemar Engmann blev valgt.

 

2.     Udgået

Formandens beretning: Steen gennemgik hovedpunkterne. Kan læses i sin helhed herunder.

 

3.     Forelæggelse af revideret regnskab:

Henrik gennemgik regnskabet, som blev godkendt efter et par afklarende bemærkninger.

 

4.     Fastsættelse af kontingent:

Bestyrelsen havde foreslået en kontingentforhøjelse, som blev vedtaget. Kontingentet er herefter 600 kr. årligt for seniorer og 300 kr. årligt for pensionister og juniorer. Stigningen skyldes hovedsagligt at NSU har sat sit kontingent op.

 

5.     Behandling af indkomne forslag:

En række kosmetiske vedtægtsændringer blev vedtaget. Det blev vedtaget at flytte regnskabsåret til 1. juli, hvad der giver bedre tid for kassereren til at lave regnskabet. Generalforsamlingen flyttes samtidig til sæsonstarten i august. Finn Larsen havde foreslået en ’røgfyldt EMT’, men trak efter en kort debat forslaget tilbage.

 

6.     Valg af bestyrelse + suppleant:

Steen Bjørn genvalgt som formand, Per Lund genvalgt som bestyrelsesmedlem, Ejvin Madsen valgt som bestyrelsesmedlem, Thomas Larsen genvalgt som suppleant.

 

7.     Valg af revisor + suppleant:

Allan Kimose genvalgt som revisor, Valdemar Engmann valgt som suppleant.

 

8.     Valg af turneringsleder:

Overlades til bestyrelsen.

 

9.     Valg af materielforvalter:

Overlades til bestyrelsen.

 

10.                        Bestemmelse af spilledag og tid:

Der er allerede ansøgt om sædvanlig tid og sted (tirsdag fra kl. 19:00)

 

11.                        Eventuelt:

Valdemar, der jo forlader bestyrelsen, fik overrakt en gave af formanden for sit engagement over flere årtier i bestyrelsen. Verner erklærede fri bar, men opfordrede samtidig til at finde en ny ølmand – ingen meldte sig, overlades til bestyrelsen. Der var herefter forslag om at lave KM dobbeltrundigt, at starte klubkampene tidligere end kl. 19:30 og at finde andre lokaler (primært p.g.a. dårlig analyseplads), bestyrelsen går i tænkeboks ang. disse forslag.   Hvad er muligheden for yderligere støtte (til f.eks, materialer) fra kommunen? (I dag støttes kun med lokaler og Viking Cup underskudsgaranti). Carl efterlyste teoriundervisning og computer-demonstration/hjælp. Carl foreslog kontakt til SFO’erne og ville gerne selv tage rundt.  Richard var også interesseret og foreslog ungdomsudvalg. Ejvin meldte sig også til dette. Til det førstkommende bestyrelsesmøde bliver de interesserede inviteret.

 

Referent Per Lund

 

 

Formandens beretning

 

Jeg vil indlede med at takke den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde gennem hele sæsonen, og specielt et MEGET stort TAK til Valdemar for den kæmpe indsats han har ydet gennem næsten et ¼ århundrede som fast bestyrelsesmedlem. Vi vil komme til at savne hans gode traktementer ved bestyrelsesmøderne.

Sæsonstarten bød på 2 nye/tilbagevendende medlemmer Helge og Steen J. Begge har formået at yde gode resultater gennem sæsonen. Steen J. især ved i sin første sæson at besætte pladsen som topscorer på 2. holdet og 2 pladsen i gruppe 2 ved KM.

KM blev i år lidt mere spændende end først antaget, da deltagerne slog hinanden indbyrdes, og på et tidspunkt lå vores alle sammes WEB-Master faktisk til at vinde KM, men Rene. O. Nielsen snørede ham til sidst. Han kunne dog finde trøst i topscorerværdigheden på 1. holdet.

Holdturneringen i år gik hen og blev en ren gyser for 1. holdet, som gennem hele sæsonen måtte kæmpe for at undgå nedrykning, da holdet blev ramt af mange afbud og Ken’s udmeldelse af klubben. Først i sidste runde kunne holdet sikre sin forbliven i Mesterrækken med en sejr over Hillerød. Det lykkedes. TILLYKKE til 1.holdet.

2. holdet lagde stærkt ud og førte gennem det meste af sæsonen B-rækken. Den endelige oprykning kunne sikres med en sejr over de nærmeste konkurrenter fra Jyllinge. Dette gik smertefrit 5½-2½, så der var optimisme på holdet. Desværre viste det sig at holdet havde anvendt 2 spillere ulovligt, hvilket kostede 2 point og dermed sejren over Jyllinge, dette betød at vi nu stod lige før sidste kamp. Da vi på papiret havde den letteste modstander i sidste runde gik det jo nok. Desværre udeblev vores modstander fra sidste runde. Dette betød udelukkelse af Svogerslev og tabte points for de andre i gruppen. Men da Jyllinge stadig manglede en kamp skulle de bare score 4½ for at vinde puljen og oprykningen. Det gjorde de. TILLYKKE til Jyllinge. Heldigvis magede det sig sådan at 2 hold rykker om, så 2. holdet fik sin oprykning til A-rækken i hus via 2. pladsen. TILLYKKE til 2.holdet.

Viking Cup blev for første gang afholdt i El-værkets lokaler. Spillestedet er suverent, og vil blive booket til igen til næste år. Desværre vil VC 2001 også blive husket for året hvor vi havde ekstraordinært mange udeblivelser (11), hvilket ødelagde lidt af glæden og økonomien. IM Erling Mortensen løb atter med 1. præmien. Og vi kunne også glæde os over en lokal sejr i 3. klasse ved Steen J.

Der har i år også været god repræsentation af Frederikssundere ved diverse udenbys turneringer, hvor Finn L. har været en særdeles flittig repræsentant. Desværre kunne vi kun mønstre to til DM i Nyborg, hvor jeg ”FIK” en beskeden fremgang, og Thomas L. en beskeden tilbagegang. Til næste år afholdes DM af Sydkysten i Greve, så jeg håber det bliver muligt at lokke nogle flere Frederikssundere til at deltage.

Jeg vil slutte beretningen med at trække min opsigelse af formandsposten tilbage og annoncere at jeg genopstiller.

I ønskes alle en god sommer og vel mødt til den nye sæson.

 

Steen Bjørn

 


Tilbage til siden med referater.