Generalforsamling
Referat af ordinær generalforsamling i
Frederikssund Skakklub torsdag d. 22/8-02.
1. Valg af dirigent
Per blev valgt og kunne erklære
generalforsamlingen for lovlig indvarslet. Per var samtidig referent.
2. Formandens beretning
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
3. Forelæggelse af revideret regnskab
Regnskabet blev fremlagt af Henrik og godkendt
enstemmigt efter et par enkelte afklarende spørgsmål.
4. Fastsættelse af kontingent
Det blev enstemmigt vedtaget, at vi fortsætter med
uændret kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag
Der var ikke modtaget nogen forslag.
6. Valg af bestyrelse + 1 suppleant
Kasserer Henrik Mikkelsen og bestyrelsesmedlem
Verner Engmann modtog genvalg. Steen Bjørn ønskede at fratræde som formand
grundet arbejds- og familiemæssige forpligtelser, men fortsætter i bestyrelsen.
Ejvin Madsen ønskede at fratræde bestyrelsen grundet forestående flytning.
Suppleant Thomas Larsen indtræder i bestyrelsen som ny formand. Bestyrelsen
består herefter af: Thomas Larsen (formand), Henrik Mikkelsen (kasserer),
Steen Bjørn, Verner Engmann og Per Lund. Steve Haagensen blev valgt som ny
suppleant.
7. Valg af revisor + suppleant
Allan Kimose genvalgt som revisor, Valdemar
Engmann genvalgt som revisorsuppleant.
8. Valg af turneringsleder
Overlades til bestyrelsen.
9. Valg af materielforvalter
Overlades til bestyrelsen.
10. Bestemmelse af spilledag og tid
Vi er blevet nødt til at ændre spilledag til
torsdag, da skolen skulle bruge lokalerne tirsdag. Der var bred enighed om at
bestyrelsen snarest skal undersøge mulighederne for andre lokaler, enten
tirsdag eller torsdag.
Kenneth Haagensen foreslog at starte partierne kl.
19:00 - det blev vedtaget (med start fra og med efterårsturneringen (19/9-02).
Bestyrelsen informerer medlemmerne om dette).
11. Eventuelt
Thomas meddelte, at han har lavet 4 mapper med
hhv. gamle klubblade og avisudklip, som ligger i klubskabet til gennemkigning.
Thomas reklamerede for sæsonquizzen.
Bestyrelsen overvejer at arrangere 8. HK’s
afdeling af DSUs jubilæumsturnering i stedet for Viking Cup. Spredte meninger
om dette, men dog opbakning til at arrangere en sådan turnering, hvis vi får
den tildelt. Kenneth forslog dobbeltrundig KM - Bestyrelsen overvejer turneringsformen.
Kenneth foreslog at vi søgte kommunen om nye brikker, brætter og ure -
bestyrelsen skriver brev.
Referent
Per Lund
Formandens beretning
Først vil jeg takke den øvrige bestyrelse for den
energi og omhu de har ydet i den forgangne sæson. Uden denne indsats havde det
ikke være lige så sjovt at komme i klubben.
Gennem hele sæsonen har der været pænt fremmøde
til de annoncerede aktiviteter, dog har det knebet med fremmødet på hængeparti
aftenerne og de afsluttende spøg og skæmt aftener. Så her ligger en udfordring
for den kommende bestyrelse i at gøre disse aftener mere attraktive.
Medlemstallet har holdt sig status quo.
Som noget nyt prøvede vi med en pokalturnering,
som opvarmning til efterårsturneringen. Rene O. Nielsen vandt efter omkamp mod
Per Lund som havde sine chancer, men måtte ned i det afgørende lynparti.
Igen i den forgangne sæson lykkedes det 1. holdet
at holde sig i mesterrækken. 2. holdet derimod var kommet på noget af en
opgave, med oprykningen til A-rækken. Da sæsonen var slut manglede der da også
et ½ point i tabellen for at have sikret forbliven i rækken. Det halve point
kunne måske have været reddet, hvis ikke der havde været en konstant rokade på
top brædderne. Denne situation bør nok imødegås i den kommende sæson ved kun at
benytte faste 2. holdsspillere på holdet, og så sætte ambitionsniveauet
derefter.
Som I nok allerede har bemærket, er spilledagen
blevet ændret. Dette skyldes, at Falkenborgskolen selv ønsker at råde over
kantinen tirsdag aften og kommunen ikke har formået at finde andre
alternativer. Denne meddelelse fik bestyrelsen samme dag som kommunens folk gik
på ferie, hvorfor der ikke kunne ske noget før i midten af juli. Det lykkedes
dog ved en ihærdig indsats fra dele af bestyrelsen at få kontakt til en stor
del af medlemmerne, hvor stemningen klart pegede på torsdag som ny aften.
Det er nu op til generalforsamlingen at fastsætte
spilledagen. Den nye bestyrelse bør overveje at presse kommunen for andre
lokaler, som vil give bedre muligheder for skakspillet. Vi i bestyrelsen har
også hen over sommeren set på mulighederne for at afvikle en EMT som en del af
DSU’s jubilæumsårsarrangementer.
Jeg skal samtidig benytte lejligheden til at
annoncere min afgang som formand, dette for at kunne hellige mig mit arbejde og
min ”nye” familie.
Steen
Bjørn