Generalforsamling
Referat af ordinær generalforsamling i
Frederikssund Skakklub torsdag d. 17/8-06.
1. Valg af dirigent
Per Lund blev valgt og kunne erklære
generalforsamlingen for lovlig indvarslet.
2. Formandens beretning
Beretningen blev oplæst. De eneste bemærkninger
gik på klubbladets fremtid. Der blev uddelt ros til redaktøren og de øvrige
skribenter med håb om at klubbladet kunne fortsætte stort set som hidtil.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
3. Forelæggelse af revideret regnskab
Regnskabet blev fremlagt af Henrik Mikkelsen. Der
var lejlighed til at stille afklarende spørgsmål. Klubbens nye sponsor
2proceed.com blev kort præsenteret.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Forslaget
blev enstemmigt vedtaget.
5. Behandling af indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse + 1 suppleant
Kasserer Henrik Mikkelsen og bestyrelsesmedlem
Thomas Andersen blev genvalgt. Desuden forlader Steen Bjørn klubben. I stedet
blev Bendt Laursen valgt til bestyrelsen. Formand Thomas Larsen og
bestyrelsesmedlem Per Lund var ikke på valg. Verner Engmann blev genvalgt som
suppleant.
7. Valg af revisor + suppleant
Allan Kimose genvalgt som revisor, Valdemar
Engmann genvalgt som revisorsuppleant.
8. Valg af turneringsleder
Overlades til bestyrelsen.
9. Valg af materielforvalter
Overlades til bestyrelsen.
10. Bestemmelse af spilledag og tid
Torsdag 19.30 er fortsat vores spilledag/-tid.
Finn Larsen spurgte til hvordan det gik med
mulighederne for andre lokaler. Pt. har vi ingen andre løsninger end dem som vi
arbejdede på for et par år siden, så indtil videre fortsætter vi på
Falkenborgskolen, hvor vi trods alt har fået opfyldt alle vores minimumskrav.
11. Eventuelt
Finn Holm spurgte om EMT-indbydelsen er udsendt
til andre klubber. Thomas Larsen svarede at man var i gang med det.
Bendt Laursen foreslog at man kunne bruge noget af
tiden på klubaftenerne til analyse af partier eller gennemgang af åbninger. Det
kunne så bruges i forbindelse med tematurneringer. Finn Larsen mente at vi
skulle prøve at få nogle af klubbens stærkeste spillere til at stå for
undervisningen. Daniel Andersen foreslog at få elitespillere udefra til at
komme og lære fra sig. Henrik Mikkelsen svarede at vi netop havde modtaget et
tilbud fra en dansk stormester, men den slags er ikke helt billigt.
Bendt Laursen mente at nogle af 2. holdets partier
burde bringes i klubbladet, evt. med Svend Aage Jensen som kommentator.
Thomas Andersen mente at klubben burde give en
gave til Steen Bjørn som tak for de mange år i bestyrelsen. Bestyrelsen havde
allerede tænkt tanken, men Steen kunne desværre ikke komme til
generalforsamlingen, så vi må finde en anden lejlighed.
Aage Brems-Pedersen spurgte hvad klubben gjorde i
forhold til at få juniorerne til at spille skak. Henrik Mikkelsen nævnte nogle
af de initiativer, som klubben har lavet: Junior-hjemmeside, foldere til SFO’er
og ungdomsklubber mm.
Aage tilbød at tage nogle af klubbens foldere med
på ældre-centeret.
Per Lund nævnte at klubben havde brug for flere
kampledere, og opfordrede til at folk tog kampleder-kurset.
Referent
Thomas Larsen