Invitation til juniorskak


Opdateret
17/1-11
Gennem denne vinter vil Frederikssund Skakklub arrangere undervisning og turneringer for interesserede junior-skakspillere (op til 20 år). Klubbens mål er at skabe en grundstamme af unge spillere, som med tiden kan indgå i de almindelige klubaktiviteter.

Aktiviteterne vil foregå torsdage fra 18.00 til 19.30, og ledsagende forældre vil være velkomne. Mød op de kommende torsdage og vær med; forudgående tilmelding ikke nødvendig.

Efter en vis introduktionstid er juniormedlemsskab nødvendigt, og der vil være et kontingent på kr. 250,- pr. halvår. Der serveres kaffe, te eller sodavand til overkommelige priser.

Tilmelding til informationsmødet kan ske på junior@frederikssundskakklub.dk eller til vores kontaktperson, Aage Brems-Pedersen tlf. 44 97 49 08, med angivelse af spillerens navn, alder, evt. skakerfaring samt evt. ledsager.