Billeder fra Viking Cup 1979

Opdateret
31/12-07

Er der nogen, der kan bidrage med ydeligere detaljer om hvem, der ses på billederne, så må man meget gerne kontakte webmasteren.


Indbydelsen til turneringen.


Borgmester Jørgen Christiansen holder åbningstale.



Der ventes på at spillet kan komme i gang.



Turneringen blev afholdt i Åbjergskolens kantine. Også Viking Cup i 1980 og 1981 blev afholdt her, hvorefter man rykkede til Falkenborgskolen.



De lokale forretninger havde bidraget med mange flotte præmier.



Endnu et billede af præmiebordet.



Siddende i forgrunden ses klubbens kasserer Arne Jensen, der tog hele 20 år på kassererposten i Frederikssund Skakklub (1968-1988).



Det er Arnes datter, der sidder og tager imod indskud.



Turneringen blev lidt af et tilløbsstykke, idet der var 186 deltagere fordelt på 36 klubber.



Antallet af turneringstavler i baggrunden afslører også hvor stor en turnering, der var tale om.












Klar til at sætte runden i gang.









Turneringslederne i aktion. Lars Christensen udfylder turneringstavler.



I lærerværelset kan næste runde lægges i fred og ro. Her er det Finn Larsen, der jonglerer med rundekort.



Jørgen Scheuer er også i gang med rundelægning. Han lavede senere et program, så runderne kunne lægges på computer. Programmet var i brug helt frem til 2006.



Formand Valdemar Engmann er muligvis også i gang med rundelægning.



Runden er i gang, mens Scheuer overvåger podernes spil.



Den tidligere frederikssunder Dan Andersen (t.h.) ses her i ivrig samtale.



Til højre ses Bjarke Kristensen, der ofte har deltaget i Viking Cup.



Dan Andersen i kamp. Både dengang og i dag repræsenterer han Frederiksberg.



Dan Andersen og Bjarke Kristensen dyster. Dan har i alt vundet Viking Cup 3 gange (1979, 1983 og 1985), mens Bjarke har en enkelt sejr (1981).





Lars ser ud til at være i gang med rundekortene.


Borgmesteren overrækker 1. præmien til Dan Andersen.

Tilbage til Viking Cup 1979.